Vores frisørelever er en gave
ANNONCE

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Næsten halvdelen af de ni medarbejdere, som indehaver af Art Of Hair – Intercoiffure, Sine Baumann Jensen, har ansat, er frisørelever. Og det er der flere gode grunde til.
– Eleverne her i salonen er en gave til os. De tilfører frisørteamet en enorm energi og har bare en ny og spændende tilgang til tingene. Og så er de samtidig et frisk og nødvendigt pust i at være med på beatet, siger Sine Baumann Jensen, som har været frisør i næsten 40 år og derfor har en stor erfaring med sig inden for sit fag.
– Det giver jo noget begge veje: erfaring og nye øjne, der ser verden. Det er et rigtig godt match, som også giver os et kundeflow, der favner bredt. Hos os vægter vi forskellighederne meget højt, lyder det fra Sine Baumann Jensen, som tilføjer, at det også er svært at beklage sig over, at der mangler frisører, hvis man ikke selv tager ansvar og uddanner flere elever.
AI er med i frisørstolen
Art Of Hair – Intercoiffure blev åbnet af Sine Baumann Jensen for 24 år siden og har ligget samme sted i Tinghusgade 24 lige siden. Den hører til blandt byens få store saloner og har siden 2016 været optaget som en del af det internationale, eksklusive netværk for professionelle frisører: Intercoiffure, som betyder, at Art Of Hair repræsenterer det højeste niveau af håndværk, kvalitet og etik i frisørbranchen.
Hvert år mødes medlemmer af Intercoiffure fra hele verden til kongresser, hvor man får ny viden med sig hjem om mode, trends og nye produkter.
– Det er et stærkt netværk, som generelt udvider vores horisont inden for frisørbranchen, og som samtidig giver os ny viden med hjem, som kan bruges i hverdagen. Som f.eks. AI, hvor vi kan bruge kunstig intelligens i søgninger på faglige teknikker i frisørfaget.
Wella, som blev grundlagt i 1880 af frisøren Franz Ströher i Tyskland, har en supergod app, hvor vi eksempelvis kan tage et billede af kunden og lægge det ind i app’en, som efterfølgende giver nogle AI-forslag til det look, som kunden går efter, forklarer Sine Baumann Jensen.
Hjælper gadebørn i ulande
Hvert år indsamler Art Of Hair – Intercoiffure penge til velgørenhed gennem projektet Education for Life – et projekt med det formål at indsamle penge til unge mennesker, der lever på gaden i fattige dele af verden, og give dem faglige kompetencer og en uddannelse, der kan hjælpe dem ud af fattigdom og give dem en bæredygtig fremtid.
– Det at kunne gøre en forskel ved at være med i en verdensomspændende organisation som Intercoiffure, der gennem Education for Life kan hjælpe mennesker i nød og give dem en fremtid, er et indsatsområde, jeg prioriterer meget højt, siger Sine Baumann Jensen.
Foto: Christian Dan Jensen







