Fonden Langelands Elforsyning tilbyder mellemfinansiering til LAG støttede projekter

Almennyttige initiativer for det langelandske område kan nu ansøge fonden om mellemfinansiering
Skærmbillede 2024-07-01 kl. 21.52.15

Efter Langeland Kommune ikke længere har mulighed for at tilbyde mellemfinansiering til LAG støttede projekter, har bestyrelsen i Fonden Langelands Elforsyning besluttet at tilbyde dette inden for det almennyttige område. Det vil sige, at foreninger, fællesskaber og andre som falder i denne kategori, kan ansøge fonden om mellemfinansiering af et LAG godkendt projekt. Ansøgningen skal ske gennem den lokale LAG-gruppe for Langeland, Læsø, Samsø og Ærø.

Et af formålene for Fonden Langelands Elforsyning er at støtte almennyttige initiativer for det langelandske område. Det gør vi bl.a. ved at uddele ca. 1 mio. kr. årligt til foreninger og fællesskaber i Langeland Kommune, ligesom vi er begyndt at uddele større beløb efter konkrete ansøgninger. Over en 5 årig periode er det vores plan at uddele ca. 3,5 mio. kr. årligt. Og vi er godt på vej. Alene i 2023 og 2024 har vi uddelt 3.322.405 kr. til konkrete projekter. Dertil kommer den årlige uddeling af 1 mio. kr. – alt sammen til gavn og glæde for Langeland, fremgår det på Fonden Langelands Elforsyning’s hjemmeside.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment