Når sangene bliver en dagbog
Den nye stemme i Svendborgs musikmiljø, bÆnji, spiller personlige sange på 5700 VINTERROCK den 21. november. Karoline Riber er med på sang, klaver og percussion.

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Nogle skriver dagbog. bÆnji skriver sange.
Gennem livet har sangskrivningen været hans måde at få sat ord på det, der fylder – især når tiderne har været svære. Sangene tager afsæt i hans egne oplevelser, men rummer også følelser, som andre kan genkende sig selv i.
bÆnji er et nyt navn i Svendborgs musikmiljø. Når han går på scenen til 5700 VINTERROCK, får han selskab af Karoline Riber, der både synger og spiller klaver og percussion.
De to er på programmet omkring klokken 14.








