21-årige Oliver gør en livsvigtig forskel

Hvad er det, der gør, at man som så ung vælger at bruge en væsentlig del af sin fritid som frivillig brandmand?
BRUGES

TEKST OG FOTO: MARIANNE TOLSTRUP, MÅNEDSAVISEN

 

 

21 år og brandmand!
Oliver er opvokset i Hesselager og Gudme, og mens mange af hans jævnaldrende er flyttet væk fra området, har han valgt at blive. Det er ikke mindst arbejdet som frivillig brandmand på stationen i Gudme, der gør, at han ikke er flyttet til Odense, som han ellers har haft i tankerne.

Men hvad er det, der gør, at man som så ung vælger at bruge en væsentlig del af sin fritid som frivillig brandmand?

 

Hvorfor blive brandmand?
Så længe Oliver kan huske, har han været fascineret af brandbiler og brandmænd. Flere af hans skolekammeraters forældre var brandmænd, og han husker, hvordan han så med lange øjne efter deres uniformer, når de hentede deres børn i skolen. Til sportsfest i Gudme kom brandmændene og sprøjtede sæbe ud på presenninger, så børnene kunne glide på dem. Det står også som en vigtig erindring for Oliver.

Men i dag er det ikke den flotte røde brandbil eller brandmandsudstyret, han giver som forklaring, men mere det at gøre en forskel og være noget for lokalsamfundet. Lars Møller Christensen, som er brandstationsleder fortæller, at hvis man ikke har et ønske om at hjælpe andre, så holder man ikke som brandmand. Som frivillig brandmand får man en lille løn for arbejdet, men det står slet ikke mål med arbejdets omfang. Både Lars og Oliver fortæller om det adrenalin-kick de får, når de er ude på opgaver. Lars har været i faget i mange år, og intensiteten af adrenalin-kicket er ikke helt det samme mere, men det er der. Det er kroppens naturlige måde at gøre sig parat til den krævende opgave, der kræver fuld koncentration og meget fysisk aktivitet.

 

Værnepligten startede det hele
Men tilbage til Olivers historie.  Som 19-årig blev han værnepligtig i beredskabsstyrelsen. Her fik han en grundig teoretisk uddannelse, og fik smag for arbejdet. Faktisk så meget, at han i dag drømmer om at blive fuldtidsbrandmand.

I 2022 blev han og hans enhed tilkaldt fra Haderslev, hvor han aftjente sin værnepligt, til Revsøre, hvor der var en voldsom markbrand, der krævede forstærkning. Der mødte Oliver brandfolkene fra Gudme, som han jo kendte. Han hilste på, og spurgte, om ikke de havde brug for ham, når man havde aftjent sin værnepligt. Det havde Gudme Brandstation, og så var dét på plads. Normalt skal man som frivillig brandmand have en uddannelse på 180 timer, som man får, når man ansættes, men det slipper Oliver for, da han har meget mere med sig fra sin værnepligt. Lars joker med, at Oliver kom med en stak papir så stor, at han næsten ikke kunne bære den. Den teoretiske viden Oliver kommer med, kommer nu til gavn for hele brandstationen, der kompetencemæssigt ellers er godt kørende, da 4 af brandmændene er fuldtidsbrandmænd ved siden af det frivillige arbejde i Gudme.

 

Klar på fem minutter
Oliver er bevidst om, at det er godt at have en uddannelse ved siden af brandmandsfaget, så han er nu i lære hos købmanden i Gudme, og regner med at være udlært salgsassistent i 2025.

At Oliver arbejder lokalt er en kæmpe fordel for brandstationen, da det er vanskeligt at få de frivillige brandmænd til at møde op i dagtimerne. Folk arbejder længere væk fra deres bopæl nu om dage, så det at kunne møde på brandstationen i løbet af 5 minutter, er svært for mange. Oliver har en aftale med købmanden om, at går alarmen, så er han smuttet.

At det skal gå stærkt ses på den meget lille brandstation, der kun lige netop har plads til brandbilen, en række knager med tøj, og et personalerum. I garderoben står tøjet parat lige til at hoppe ned i. Der skal ikke bruges unødig tid på at komme i det tunge tøj. Tøjet er et helt kapitel for sig. Det er brandhæmmende, hvilket også betyder, at varmen ikke kan komme ud af tøjet. Oliver fortæller, at de ofte er drivvåde, når de endelig får tøjet af efter en indsats.

Som frivillig brandmand har man vagt hver 3. weekend. Det betyder, at man ikke må bevæge sig længere væk fra stationen, end at man kan indfinde sig på 5 minutter, når der går en alarm. Derudover kan man ”bibbes” i løbet af ugen, og i sagens natur også om natten. Den sidste opgave de har haft foregik kl. 2 om natten.

 

Yngstemand
Oliver er absolut den yngste af 12 brandmænd, hvoraf den ene er en kvinde. De 11 andre er snarere på hans forældres alder. Oliver ser det ikke som et problem. Han kunne da godt hilse flere unge velkomne, men savner det ikke rigtigt i hverdagen. Det er opgaverne som brandmænd vi er sammen om, og her har alderen ikke rigtig nogen betydning, siger Oliver.

 

Det vigtige fællesskab
Der er et rigtigt godt fællesskab brandmændene imellem. 8 af de 12 har været tilknyttet stationen i mere end 10 år. Flere har endda været med helt fra starten. Stationsleder Lars fortæller, at han da godt kunne være lidt bekymret for, om Oliver kunne komme ind i den noget sammentømrede flok. Det har heldigvis ikke vist sig at være noget problem, og Oliver føler sig godt taget imod.

Brandmændene mødes flere gange om året til aktiviteter, der ikke har noget med brand at gøre, og efter en indsats mødes de i personalerummet og får snakket oplevelserne igennem. Denne snak er vigtigt, da man indimellem oplever ting, der kan sætte sig i psyken, hvis man ikke får det bearbejdet. Der er, ud over snakken med kolleger, også et beredskab hos Falck, hvor der bl.a. tilbydes psykologhjælp, hvis det er nødvendigt. Oliver har heldigvis ikke været ude for de helt voldsomme begivenheder endnu, men de følger jo uvægerligt med faget.

Nu skal Oliver indhente mere praktisk erfaring som brandmand, og bliver færdiguddannet som salgsassistent, og så er det spændende at se, om han ender som fuldtidsbrandmand en dag.

 

Fakta om Gudme Brandstation
Gudme Brandstation blev etableret i 2002. Dengang betjente stationen området, der var identisk med den daværende Gudme kommune. I dag er stationen under Beredskab Fyn, og området, der betjenes, er ændret, da Fyn er delt op i områder, der går på tværs af kommunerne.

Der er 12 frivillige brandmænd tilknyttet stationen, og stationen har én brandbil.

Stationen har mellem 30 og 50 udrykninger pr. år. Der rykkes ud til brande, færdselsproblemer og til forureningsopgaver.

Argumentet for at have en lokal brandstation er den hurtige udrykningstid. Der kommer som regel efterfølgende hjælp fra Svendborg, Nyborg, Ørbæk eller Ringe brandstationer, fx til opfyldning af vandtank ved brand.

Der er altid fire personer med ude på en opgave, og bilen kan rumme seks personer.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment