Haven fyldt med racerhunde

AF MARTIN RAMSGÅRD, Redaktør – TØSINGEN

Hvis man har en hund af greyhoundracen, er det en rigtig god ide at holde den i snor. Det er nemlig en hurtig hund. Greyhounds er  gennem århundreder blevet avlet til at løbe stærkt på væddeløbsbaner; først og fremmest i England og Irland. Topfarten kan komme op på mere end 70 kilometer i timen over et stræk på en kilometer, så hvis man ikke har sin greyhound i snor, er den hurtigt væk. Men greyhound-hundene er ikke så vilde, som de lyder.

– De er faktisk lidt dovne og meget venlige. De kræver egentlig ikke så meget motion, og de sover meget af tiden. De løber selvfølgelig hurtigt, men det er hurtigt men kort, forklarer Jo Ward.

Hun har tre greyhounds. De er alle sammen hunde, der er kasserede af den ene eller anden grund. De har ikke været hurtige nok til væddeløbsbanerne, er blevet skadet eller er blevet for gamle. Den største af Jo Wards hunde er det femårige muskelbundt Gary. Han er den eneste af hendes nuværende hunde, der rent faktisk har løbet væddeløb, inden han blev for gammel og langsom til det.

– Han var blevet fyldt med både væksthormon og kokain for at løbe hurtigere, og hundene lever et sølle liv i kenneler og i bure, når de transporteres frem og tilbage mellem banerne, fortæller Jo Ward.

Fra Irland
Greyhounds er brugshunde, og hvis de ikke kan løbe på væddeløbsbanen, bliver de aflivet; det anslås at omkring 6000 greyhounds bliver aflivet årligt, fordi de ikke længere kan bruges. De fleste hunde opdrættes i Irland og kommer derfra videre til først og fremmest England, men også andre lande, hvor hundevæddeløb dyrkes.

Derfor er der mange engelske og irske organisationer, der arbejder for, at hundene kommer videre til et almindeligt hjem i stedet for at blive aflivet. Og Jo Ward har haft den slags hunde siden hun var 16.

– Jeg synes, at det på alle måder er forkert og skandaløst. Vi har de her hunde alene for at blive underholdt på væddeløbsbanerne, og når de ikke kan bruges, bliver de aflivet, siger hun.

Hundevæddeløb foregår også i Danmark og der er to baner, en på Sjælland og én i Jylland.

Ikke så bøvlede
Selvom det lyder som noget af en mundfuld, selv for drevne hundefolk at få sådan en krabat ind i huset, så er det ifølge Jo Ward ikke så svært som det lyder.

– De fleste af hundene har jo aldrig været i et hjem, så det tager lidt tid før de har vænnet sig til det. De kan for eksempel blive bange for vaskemaskinen eller støvsugeren. Men det kommer hurtigt, og greyhounds er meget venlige og medgørlige hunde. Der er også god hjælp at hente fra hundeorganisationerne, som man kan spørge til råds over telefonen, fortæller hun.

Hvis man nu sidder på Tåsinge og får lyst til at overtage en kasseret irsk racer-hund, så kan det faktisk godt lade sig gøre uden alt for meget bøvl. Hundene er nemlig både øretatoverede og chippede, og så er de udstyret med et EU-hundepas. Så hvis man undgår England – der jo ikke længere er medlem af EU – er der ikke noget bureaukrati, der står i vejen ifølge Jo Ward.

Der er dog visse krav, man skal leve op til, inden man får lov til at overtage en greyhound. Den skal bo i ens hjem og ikke i en kennel, man må ikke bruge den til væddeløb og sidst men ikke mindst – så skal man altid holde sin greyhound i snor. Hvis den først begynder at løbe hurtigt, ser man den ikke igen lige med det samme.