Test afslører: Arbejder dine tarmbakterier for dig – eller imod dig?
Måden, vores tarmbakterier arbejder på, er en af vor tids største nøgler til vedvarende sundhed og mental balance.

AF SUSANNE GREGERSEN
Jeg må indrømme det – i mange år så jeg tarmen som noget ret banalt. Den skulle bare fungere, så jeg kunne komme videre med dagen. Jeg havde ingen idé om, hvor meget den faktisk påvirkede alt – min energi, mit humør, mit immunforsvar, min søvn, min evne til at holde fokus.
Efter at jeg er dykket ned i emnet om mikrobiomet, ved jeg nu, hvor levende et system tarmen egentlig er. Et mikrounivers af bakterier, der enten kan arbejde med mig – eller imod mig. Op mod 70 % af vores immunforsvar sidder dér, og mange af vores vigtigste signalstoffer til hjernen bliver skabt dér. Inflammation, cravings, vægt, stressniveau og mentalt overskud hænger dybt sammen med den måde, vores tarmbakterier har det på.
Pludselig gav det mening. De signaler, vi ofte ignorerer – oppustethed, tunghed efter måltider, eftermiddagstræthed, uregelmæssig energi, uro i kroppen, hud, der reagerer… Det er tarmens måde at hviske, før den begynder at råbe. Så nu lytter jeg.
Måden, vores tarmbakterier arbejder på, er en af vor tids største nøgler til vedvarende sundhed og mental balance.
Ny teknologi er landet i verden – og i helhedsHUSET! En ny test gør det muligt at måle tarmens metaboliske aktivitet med en enkel tørblodstest (to dråber blod fra fingeren). Ikke blot hvilke bakterier, der bor i tarmen – men hvordan de rent faktisk arbejder for os. Om de beskytter og dæmper inflammation, producerer energi og signalstoffer – eller gør det stik modsatte og belaster kroppen.
Det betyder, at vi endelig kan arbejde intelligent med tarmen – med viden frem for tilfældige tilskud i blinde. Med målrettede justeringer, baseret på præcise data fra vores egen biologi.
Det er ovenikøbet simpelt at tage testen, som sendes til Vitas i Norge – et af Nordens største analysefirmaer. I helhedsHUSET hjælper vi med at tage og sende testen – og selvfølgelig med at læse og tolke det interessante svar efter ca. 3 uger.
For mig giver det så meget mening: Når tarmbakterierne trives, gør jeg det også. Og det er dér, sundhed for alvor begynder – indefra.







