Tag farten af, og se mere

AF ANNE KRØYER

Jeg besøgte engang Louisiana Kunstmuseum, hvor jeg så en udstilling om, hvordan vores opmærksomhed fungerer, og hvordan hastighed påvirker den. På udstillingen viste de eksempler fra gadebilledet gennem årene, med fokus på brugen af farver og skriftstørrelser. I starten var skiltene små, detaljerede og i diskrete farver. De var udført med omhu og kvalitet, for allerede i skiltet at give den potentielle kunde et indtryk af, hvilken pålidelig butik, der ventede inde bagved. Den mulige kunde måtte kigge grundigt efter, måske endda standse op for at læse de snirklede bogstaver og afkode det lille kunstværk. Det står helt tydeligt for enhver, der har været i Den Gamle By eller Den Fynske Landsby.

Udstillingen viste, hvordan skiltene ændrede sig i takt med, at vores hastighed øgedes. Efterhånden som flere og flere kørte på cykler og i biler, og vejene ændrede sig for at gøre plads til dem, ændrede skiltene sig også. Bogstaverne blev tydeligere, farverne skarpere. Budskabet stod helt klart. Gul = TILBUD!

Slutningen af udstillingen viste motorvejsskilte: Plastik, kæmpe størrelser, to – tre primærfarver, ét logo. Du ser det for dig, ikke sandt?

Jeg har det på samme måde med naturen. Når jeg kører i bilen, ser jeg rapsmarken i et glimt. Jeg stjæler mig til et hurtigt kig ud på fårene og lammene (hvor blev de i øvrigt af?). Jeg nyder hurtigt sollyset over vandet, når jeg krydser Siø-dæmningen eller Svendborgsund-broen, men jeg når aldrig at suge det ind. Jeg har kun begrænset opmærksomhed, og den rækker lige akkurat til at afkode landskabet. Alt dette er jo faktisk godt nok, især for sikkerheden i morgentrafikken!

I den anden ende af spektret lander vi i et helt Benny Andersen-univers som i ”Barndommens land”, hvor der er uendelig tid til opmærksomhed og fordybelse: “…Verden er ny for dit øje. Folk er to-tre meter høje, så de må bøje sig ned til dig. Fluen er blå. Kilder på min tå. Og et par myrer du kender hygger sig på dine hænder…”

Den form for opmærksomhed og fordybelse er sund for os. Det er den lette fordybelse, som kun naturen kan give os, hvor opmærksomheden breder sig blødt og nuanceret. Den zoomer måske lidt ind på en myre og breder sig atter ud. Det svarer til en pause for hjernen, fordi du ikke selv har en plan og et mål. Du lader dig lede af, hvad du ser af farver og mønstre, lys og skygge, dyr og planter på din vej.

Jeg elsker at være i et landskab og bevæge mig i en hastighed, hvor jeg kan se flere detaljer, gøre stop – bare fordi noget lige fangede min opmærksomhed, hvor jeg kan lade landskabets detaljer grundfæste sig og se mere end bare de hurtige, skriggule glimt af raps fra bilen.

Alt dette for at komme frem til en indrømmelse: Vi er ikke kommet et skridt videre med vandrestien, for det er jo den det handler om. Vi skal have en vandresti gennem landskabet, så vi kan tage farten af og se mere.

Der er heldigvis en del frivillige, der gerne vil være med. Du kan også være med, hvis du har lyst – af alle mulige grunde, men for mig er det især fordi, jeg gerne vil tage farten af og se mere.

Kig ind på Facebook på ”Vandresti på Sydtåsinge 2024” og skriv, hvis du vil være med.