Svenske spor der skræmmer
AF KIM BASSE
Da svenskerne kom, var det hverken med kødboller, sødsuppe eller humanisme. For de blev, de belejrede og de udplyndrede befolkningen på Sydfyn i en grad, så man huskede det i generationer.
Det var således ikke blot en søndagstur over Storebælt, som den svenske hær ellers huskes mest for, da de i januar 1658 gik over isen og krydsede Storebælt og stjal Skåne, Halland og Blekinge. En del af soldaterne blev i det sydfynske, og det fik lokalbefolkningen på Sydfyn at føle.
Plyndringer og voldtægter af lokalbefolkningen var nemlig en del af lønnen til soldaterne, som svenskerne udstationerede på Siø i øhavet. Her har den unge arkæologistuderende Tobias Biil Andersen fra Thurø netop opdaget ikke blot én men to svenske skanser, hvor de svenske soldater opholdt sig under krigen.
– Personligt er det en stor glæde og sindssygt interessant. Tabet af Skåne, Halland og Blekinge var en katastrofe for Danmark, men fundet her taler ind i en større sammenhæng om svenskernes aktiviteter og forsyningskæder mellem Fyn og Sjælland. Og forholdene, som lokalbefolkningen her på Sydfyn levede under, var meget, meget barske, siger han.
– Der findes gode beskrivelser af totale udplyndringer, hvor folk flygtede ud i skovene, hvor de boede i perioder. Nogle af værdierne, de skjulte i jorden, gravede de aldrig selv op igen. Så kan man selv forestille sig, hvad der er sket. Befolkningen sultede, og det er svært at forstå, hvor ødelagt her var, da svenskerne endelig forlod området igen, fortæller Tobias Biil Andersen.
Svenskerne genstartede krig
Fortællingen om skanserne på Siø, som Tobias Biil Andersen har opdaget, omhandler et ellers relativt ukendt kapitel af krigen, hvor svenskerne krydsede både Lillebælt og Storebælt. Fortællingen afsluttes ofte med panikfreden i Roskilde, hvor vi afstod de tre nu svenske landsdele. Men kort efter fredsslutningen genstartede svenskerne krigen.
– Svenskerne havde stadig soldater i Danmark, og Langeland og Tåsinge var stadig besat. De vurderede derfor, at de kunne erobre hele Danmark, så der gik kun få måneder, til de indledte krigen igen. Der var danske krigsskibe i bælterne, så de byggede skanserne på Siø, så danskerne ikke skulle afskære forsyningslinjerne, fortæller Tobias Biil Andersen.
Skanserne, som svenskerne opførte – eller rettere: Formentligt tvangsudskrev lokalbefolkningen til at bygge på Siø – er i dag sporløst forsvundet fra jordens overflade. For at finde skanserne har Tobias Biil Andersen derfor både hentet korrespondancer fra Det Svenske Rigsarkiv i Stockholm og kort over området i Kongens Håndbibliotek.
– Jeg har også afsøgt områderne med metaldetektor, hvor jeg har fundet nogle musketkugler og en gammel terning, men oversvømmelser, opdyrkning og bebyggelse har udvisket overfladesporene. Jeg ser desværre ikke for mig, at der kommer en udgravning foreløbigt, men fundet er registreret som fortidsminde, så måske hvis der en dag skal lægges rør eller en ny vej, siger han.
Tobias Biil Andersen fik topkarakter for sin bacheloropgave.
Foto: Kim Basse
