Mission: Impossible – The Final Reckoning

AF DORTE ANDERBERG, Bio Langeland
Filmen er sidste kapitel i Mission: Impossible-serien, og den skuffer absolut ikke. Filmen indeholder alt fra storpolitik, agent-intriger og kupfilmmekanik til alle de selvmorderiske stunts, som Tom Cruise udfører ved egen kraft. Alt serveres så generøst og lynklippet, at ingen går skuffede fra biografen.
Som i den forrige film i serien, Dead Reckoning, forsøger Ethan Hunt (Tom Cruise) og hans hold at stoppe en AI kaldet The Entity, som skurken Gabriel (Elsa Morales) vil bruge til at erobre verdensherredømmet. The Entity har inficeret alt it og spreder nu desinformation og pønser på at udslette menneskeheden ved at hacke verdens atomarsenaler og sprænge kloden i småstykker.
For at afværge jordens undergang må Ethan og hans hold rejse kloden rundt for at finde programmets kildekode og inficere det med en virus, der gør The Entity mere fornuftig.
The Final Reckoning er både en direkte fortsættelse og afslutning af Dead Reckoning og en hyldest til hele serien.
Filmen skal ses for Tom Cruises karisma, charme og star power, og hvis det virkelig bliver hans sidste Mission: Impossible-film, er der ingen, der står parat til at overtage hans plads.
Filmen vises fra den 22. maj til og med den 4. juni.
Foto: kino.dk