Kom med til Svendborgs venskabsby i Finland!

AF TORBEN WAHLSTRØM, fortæller, troubadour og forfatter.

Svendborgs finske venskabsby hedder Kuopio. Sidst i april var jeg på besøg i byen og det vil jeg gerne fortælle om i denne lille artikel.
Byen er absolut et besøg værd og har meget at byde på.

I min bevidsthed har Finland altid ligget lidt for langt væk, for langt mod øst og for fremmedartet i forhold til Norge og Sverige. Det finske sprog skiller sig også ud fra de øvrige nordiske. Det finske folk kommer et helt andet sted fra, nemlig fra det slaviske område og sproget er mere i slægt med ungarsk. En god del fordomme har også afholdt mig fra at rejse til landet – der er ikke andet end skov og søer, folk er indesluttede og svære at komme i kontakt med.  Men fordomme fastlåser og forhindrer netop kontakt og forbindelse. Nu har jeg ved dette besøg fået ændret mit syn på Finland. Da jeg ikke tror, at jeg er den eneste, der har disse fordomme, kan min historie måske også ændre lidt hos læseren af denne artikel.

Foreningen Norden
Den politiske udvikling har med et slag sat Finland på dagsorden og har knyttet de nordiske lande tættere til hinanden. Finland og finske forhold optræder nu mere hyppigt i medierne.
Foreningen Norden opstod lige efter 1. verdenskrig. Tanken var – og er, at jo mere vi mennesker samarbejder, jo bedre lærer vi hinanden at kende og jo mindre sandsynligt er det, at vi bliver fjender. Foreningen var også initiativtager til det nordiske venskabsbysamarbejde. Desværre er der mange kommuner, der ikke længere prioriterer dette samarbejde så højt. Men udviklingen i vores region, betyder at samarbejdet mellem de nordiske lande styrkes. Måske kan båndene mellem venskabsbyerne, således også knyttes tættere.
Svendborg har 4 nordiske venskabsbyer: Bodø i Norge, Jönköbing i Sverige, Kuopio i Finland og Aasiaat i Grønland. Svendborg fastholder meget glædeligt dette samarbejde.

Og der blev lys
Som medlem af foreningen Norden deltog jeg forrige år i et møde mellem venskabsbyerne Jönköbing, Bodø og Kuopio. Det fandt sted i Jönköbing, og jeg fik en god kontakt med den finske delegation. Jeg fortalte lidt om mig selv og min virksomhed i Svendborg, om Svendborg Forsamlingshus og min teaterfortælling ’Og der blev lys’.
Det blev så den forestilling, der senere udløste en invitation til at komme til Kuopio.
Det er en fortælling, der udspiller sig i Frankrig under den tyske okkupation. Min samtalepartner, Kirsi Soininen udbrød spontant: ”Det er en fortælling, der giver håb. Den vil vi gerne høre i Kuopio.” Nogle måneder senere modtog jeg en invitation, til at komme til Kuopio og fortælle historien. Jeg inviterede mit ældste barnebarn med.

Fra Kastrup til Kuopio på 3 timer
Det er nemt at komme til Kuopio med fly. Hver dag går der fly til Helsinki, hvorfra der er videre forbindelse til Kuopio, der ligger en times flyvning nord for hovedstaden.
Kuopio ligger omgivet af søer på alle sider. I hele regionen er der omkring 1000 søer og i Kuopio alene omkring 100. Finlands 10 største søer ligger i regionen og ved bredden af den største sø – Kallavesi er byen Kuopio vokset frem. Der er mulighed for aktiviteter på alle årstider i forbindelse med søerne, også når de er tilfrosne.

Byen kan næste år fejre sit 250 års- jubilæum. Det er noget i Finland, dog for os er det ikke så gammelt. Man kan se at byen er planlagt. Den ser ud som mange amerikanske byer og som Silkeborg og Fredericia med snorlige gader og veje, der krydser hinanden i rette vinkler. Midt i byen ligger markedspladsen, hvorom alting er centreret. Her findes også den gamle overdækkede købshal -kaupa halli. Det er et rigtigt hyggeligt sted, hvor man kan få sig et hvil og en kop kaffe. 

Byens borgmester Pekka Vähäkangas foran Kaupa Halli

I årets løb samler markedspladsen befolkningen ved koncerter, julefejring og 1. maj, der er en stor dag i Finland. Det er ikke på grund af arbejdernes internationale kampdag, men mere en studenterfest og velkomst til foråret.
Som gæster nød vi det privilegie at blive vist rundt i byen af Jonna Forsman fra kommunen. Vi besøgte et vældig fint kunstmuseum, hvor lederen var nytænkende og eksperimenterende. Hun havde forøget besøgstallet betragteligt og forstod at inddrage unge mennesker og kunststuderende. Vi besøgte biblioteket, hvor der var indrettet legeplads for små børn, og hvor der også var en café. Vi blev vist rundt i byens store moderne teater, der selv producerer 8 forestillinger om året og desuden har flere gæstespil. Desuden faciliterer det konferencer.
I byen er der mange uddannelsesmuligheder, og der er i regionen to universiteter. Vi besøgte også et bageri, hvor man i flere generationer havde bagt en særlig delikatesse.

Puijo Tower
Byens vartegn er tårnet Puijo. Det er bygget på et højdepunkt og fra toppen kan man skue fra en højde, der svarer til udsigten fra Eiffeltårnet. Øverst i tårnet er en roterende restaurant, og det var forunderligt at sidde og spise, alt i mens
panoramaudsigten i løbet af en time bragte én tilbage til samme sted. Det var en utrolig smuk oplevelse at se området i solnedgangens lys. De mange søer lå lysende hvide og omgivet af mørke skovområder, og byen bredte sig under os med gamle og nye bygninger. Tårnet besøges af langt over hundrede tusinde hvert år.

Puijo Tower (Foto: Torben Wahlstrøm)

Forestillingen
Hovedformålet med mit besøg var at optræde med Teaterfortællingen – ’Og der blev lys.’ Som performer stræber man sig på at gøre det ypperligste. Det er en kunstnerisk fordring – publikum skal mærke bestræbelsen på at man yder det bedste. Derfor var jeg kun halvt tilstede i det omfattende og veltilrettelagte program, der også indebar besøg i sauna og badning i en sø, hvor der var hugget et hul i isen. Det var en fin oplevelse og ikke så slemt, som jeg troede.

Torben Wahlstrøm på scenen i ’Og der blev lys’
Foto: Torben Wahlstrøm

Jeg skulle optræde med min forestilling to gange – en eftermiddagsforestilling for gymnasieklasser og om aftenen for voksne. Forestilling er en monolog, der varer 1 time og 20 minutter, og jeg var spændt på om publikum kunne holde sig stille så længe. De unge mennesker sad fuldstændig fokuseret og lyttede. De har også nok skullet anstrenge sig, fordi sproget var engelsk. Efter aftenens forestilling fik jeg omfavnelser fra helt fremmede mennesker, og en stor buket blomster. Min optræden havde talt til dem.
 

Glimt af Finlands historie
Kort fortalt har det område vi i dag kalder Finland hørt til Sverige fra 1200- tallet og indtil 1809, hvor det indgik i det russiske rige, men havde en egen status som Storhertugdømme. Ved revolutionen i 1917 blev Finland et selvstændigt land. Det måtte dog igennem borgerkrige og også krige mod Sovjet. Den finske befolkning har krigen i deres historiske nærhed -i mands minde, som man siger. Alle familier har en krigshistorie eller et krigstraume. Det er sikkert også derfor at jeg blev inviteret til at fortælle historien: ’Og der blev lys’, for den handler blandt andet om en ung blind franskmands oplevelser som leder af en modstandsbevægelse under den tyske besættelse af Frankrig. ”Det en historie, der giver håb og lys i en mørk og truende tid,” fik jeg at vide. Jeg havde desværre ikke tid til at opleve så meget mere af byen, men lovede mig selv at vende tilbage, når det blev sommer med lange lyse nætter. I slutningen af april, var søerne stadig tilfrosne, og der var lige faldet sne. Temperaturen var et par grader over frysepunktet. Det var koldt, men til gengæld blev vi mødt varmt og venligt af de mennesker vi havde kontakt med.
Kuopio har meget at byde på og husk, det er Svendborgs venskabsby.
Nu ved du hvorfor vi har en vej i Svendborg, der hedder Kuopiovej. Mon ikke de også har en vej i Kuopio, der hedder Svendborgvej.

Kulakukku er en grov rugbolle med indbagt sild godt pakket ind i bacon og bagt i rigtig mange timer. Det betragtes som en udsøgt delikatesse og smager ganske godt. Min følgesvend Liam ser lidt skeptisk ud.
(Foto Jonna Forsman)