Peter slår myte ihjel: Stadig masser af fester med levende musik

AF MICHAEL STRANGE LORENZEN
Som professionel musiker gennem 38 år har Peter Pahnzen kørt vejene tynde både på og uden for Langeland. Og musikeren med base i Rudkøbing har stadig masser at lave. Kalenderen har rigeligt med aftaler. Han er ikke mærket af streamingtjenester som Spotify og teknologi, der kan erstatte et levende menneske.
– Jeg er selskabsmusiker og ikke trængt på samme måde som rockmusikere. Jeg vil meget gerne ramme en pæl igennem myten om, at der ikke er levende musik til fester længere. Det er der, siger Peter Pahnzen, som er selvlært og begyndte som trommeslager. Men udover at være janitzar spiller han på guitar og tangentinstrumenter.
Gennem årene har han dog kunnet konstatere nogle ændringer.
– Der er ikke så meget levende musik i forbindelse med konfirmationer som tidligere, og det er efter min mening kun godt. Hvis det handler om en pigekonfirmation, så OK, men hvis det er en dreng, som skal konfirmeres, så er der en tendens til, at man hurtigt glemmer konfirmanden, når først musikken er i gang. Det er synd, nævner Peter Pahnzen.
– Så hvis der er musik til en konfirmation, er det fint, hvis der bliver spillet til spisningen og til talerne, men ellers ikke, tilføjer han.
På gulvet før 1. omkvæd
Til gengæld har han fået travlt med de arrangementer, der kaldes danseballer.
– Det er nok den nutidige udgave af det, som vi kaldte ”enkeballer” i gamle dage. Det er vældigt godt, der er typisk 300-400 gæster, alle +60 år, og dansegulvet er som regel fyldt, inden jeg når til det 1. omkvæd, fortæller han.
Når Peter Pahnzen er afsted til et selskab, handler det gerne om et arrangement på samlet syv timer, kun med en spisepause for ham selv indlagt.
– Så taler jeg typisk med min kunde om, at de gerne vil have. Husk på, at jeg er et levende alternativ til en playliste. Jeg satser på at tale igennem, hvad de ønsker. Er der tale om en stor fan af Gasolin eller Kandis? Skal der indgå noget John Mogensen-repertoire i løbet af aftenen? Jeg satser på, at vi kan variere, så det ikke bliver for ens, tilføjer Peter Pahnzen.
Coronaen gav en ufrivillig pause til branchen, og der er luget lidt ud herefter.
– Jeg skriver i min præsentation, at jeg er seriøs og ikke til klovnerier. Jeg ikke typen, som kommenterer det, hvis en brudgom skal ud at tisse, eller nogle vil trække frisk luft eller ryge. Jeg tror, at dem, der mere er til underholdning end til musik, måske har forladt branchen igen, nævner han.
Helst kun to timer hjem
Med årene er Peter Pahnzen mere bevidst om, hvor et arrangement foregår.
– Jeg vil helst ikke være længere væk end to timers kørsel, så det ikke er så langt om natten, når jeg skal hjem. Så geografien sætter nogle grænser, men jeg er jo også blevet 58 år og samtidig er jeg i gang med mit 15. år som musiklærer på Vejstrup Efterskole, så jeg har nok at se til.
Som nævnt indledningsvist er der konkurrence fra streamingtjenester som Spotify. Det har gjort især rockmusikerne sårbare. Sanne Salomonsen er et eksempel.
– Hun blev på et tidspunkt alvorligt syg, kunne ikke give koncerter i lang tid og fik det svært økonomisk, fordi man lever af at optræde, ikke af pladesalg. Streamingtjenesterne betaler næsten intet, og der foregår en kamp mellem dem og musikbranchen, som musikbranchen ikke har en jordisk chance for at vinde. Jeg vil så blot håbe, at streamingtjenesternes folk tænker sig lidt om og får forståelse for, at der også i den anden ende er nogle, nemlig musikskaberne, som skal leve, siger Peter Pahnzen.
Det nære forhold til levende musikere er der måske heller ikke helt længere.
– Da jeg var dreng, kunne vi sidde nogle kammerater på et værelse og lytte til kassettebånd og plader og have glæde i at høre på stjerner, som vi var fælles om. På et tidspunkt var der ingen drenge i min klasse, som ikke kunne alle navnene på dem, som spillede i Gasolin. Sådan er det ikke i dag.
Mere computer end musik
Samtidig er der en enorm forskel mellem musikere og DJ´s.
– En DJ kan ikke selv spille og dermed ikke arrangere noget musik. DJ´en kan eksempel ikke vurdere, om der skal lægges en 2. stemme på et nummer eller ej. Efter min mening er en DJ ikke en spillemand, men en computermand, nævner Peter Pahnzen.
Foto: Michael Strange Lorenzen
