Denne dag bliver den røde bluse hjemme i skabet

AF MICHAEL STRANGE LORENZEN

 

Når der er kommunalvalg den 18. november, venter en lang arbejdsdag for Joan Kate Pedersen. Sammen med mange andre skal hun stå for den praktiske afvikling af valghandlingen, der udover at sammensætte den nye kommunalbestyrelse på Langeland indebærer valg til regionsrådet i Region Syddanmark.

Joan Kate Pedersen er selv opstillet som nummer to på den socialdemokratiske liste til kommunalbestyrelsen på Langeland og er meget bevidst om ikke at blande partipolitiske holdninger ind på valgdagen.

– Så jeg lader den røde bluse blive liggende hjemme. Jeg klæder mig i neutralt tøj og sørger for i det hele taget ikke at have nogle politiske budskaber med, siger Joan Kate Pedersen, som kan tale med en vis erfaring om at være valgtilforordnet. Det har hun prøvet fem-seks gange før.

Hun har så i øvrigt heller ikke noget behov for at optræde politisk på denne dag.

– Husk på, at vi lige er blevet færdige med en lang og hård valgkamp, og vi er repræsentanter for alle vælgere, uanset hvem de stemmer på.

Men selvfølgelig ved folk godt, hvor hendes ståsted er.

– Der er da altid nogen, der siger noget i stil med, ”at det sidste parti, jeg vil stemme på, er dit”, men i langt de fleste tilfælde er det bare drillerier. Hvis vi endelig får et nedgørende blik eller oplever vrede, er det folk, som ikke bryder sig om, at vi beder dem legitimere sig, når de skal have stemmesedlen udleveret. Det kan være, at vi beder om cpr-nummer eller om at se sygesikringsbevis. Men det er et fåtal, de fleste nyder valgdagen, tilføjer Joan Kate Pedersen.

 

Meget lang dag
I de seneste to valgperioder er hun kommet ind undervejs. I forrige valgperiode som afløser for senere afdøde Arno Kruse og i denne valgperiode for Ole Pedersen, bedre kendt som ”Rebellen”.

Joan Kate Pedersen oplever, at valgdagen for de fleste borgere er en stor og vigtig ting og særligt for førstegangsvælgere.

For de valgtilforordnede er det en meget lang dag. Hun plejer at møde klokken syv om morgenen, og så går det ellers løs indtil kl. to-tre om natten.

– Når jeg møder, er der allerede folk fra forvaltningen, som er kommet. Jeg kan godt mærke, at mange virkelig er inde i tingene og har procedurerne på rygraden.

Som regel har hun været tilforordnet på valgstedet i den såkaldte 73-bygning på den gamle Rudkøbing Skole, men hun har også været i Bagenkop.

– Begge dele er interessante, men også forskellige, især på grund af antallet af vælgere. Jeg ved ikke endnu, hvor jeg bliver placeret denne gang, nævner Joan Kate Pedersen.

Der er masser af praktiske ting at holde øje med, og når den sidste vælger et gået hjem, forestår det store arbejde med at få valgresultatet gjort op. De opstillede må ikke tælle stemmerne.

– Men vi skal selvfølgelig hjælpe med noget andet. Få tømt kasserne for stemmesedler og få dem lagt op efter partier. Vi skal løbe rundt meget rundt, og det er lange sedler, som vi skal folde ud for at se krydset, før vi lægger sedlerne i bundter. Jeg kan godt mærke i min ryg dagen efter, at vi har været i gang i rigtigt mange timer.

Tipper om stemmeprocent
Og så er der i øvrigt en intern konkurrence mellem de valgtilforordnede.

 

– Vi gætter på stemmeprocenten. Vi plejer at lægge en 20-er i puljen, og den, der kommer tættest på, vinder hele puljen. Det har jeg aldrig prøvet, men jeg har været tæt på, og det er næsten værre end at være et stykke fra, tilføjer Joan Kate Pedersen.

Noget, der kan ærgre hende, er stemmespild, som man altid oplever ved valg.

– Det er én ting at komme til at udfylde stemmesedlen forkert, men jeg vil aldrig lære at forstå, hvorfor nogen vælger at bruge tid på at komme hen og få en stemmeseddel udleveret, og så skrive ”BATMAN” på den og sætte et kryds der. Ja, for mig er det både spild af tid og en god stemme.

 

 

Foto: Michael Lorenzen