Erindringer om Thurø Andelsmejeri

AF ERIK JØRGENSEN, Redaktør – THURINEREN

 

Historien om Thurø Andelsmejeri har sit helt eget kapitel i et digert værk om mejeridriften på de sydfynske øer gennem tiderne, fyldt med informationer om mennesker og miljø, anekdoter og personlige erindringer, som Langelands Museum har redigeret og udgivet.

Det thurinske mejerieventyr begyndte i 1890, da Thurø Andelsmejeri fik adresse på matrikel nr. 97, senere Mejerivej 23 med udsigt til Skaarupsund.

Mejeribygningen blev opført af øens håndværkere med murermester J. Larsen som hovedmand, og maskineriet blev leveret af P. Kasse. I 1890 var der 103 indtegnede køer og 40 leverandører bestående af 30 husmænd og 10 gårdmænd. Første år blev der leveret omkring 350.000 kg mælk til mejeriet. Andelshaverne fik 11,5 øre pr. kande mælk (ca. 2 liter).

 

Ved 25-års jubilæet i 1915 var mejeriet vokset til 63 andelshavere med i alt 320 køer. Ved fejringen skrev formand Peter Andersen, Gambøtgård, i jubilæumsskriftet: “Om ikke Mejeriet ene og alene har æren for alle de nævnte Fremskridt og Forbedringer, saa tror jeg dog at turde udtale, at Startningen af det den Gang har været Hovedaarsagen til disse, idet Mejeriet ligefrem har fremmet en sund Kappestrid mellem de Enkelte”.

Udviklingen kunne også ses på markerne

I 1915 avledes der roer på sammenlagt 114 tdr. land på Thurø. Roerne skulle bruges som foder til køerne med henblik på at forbedre mælkeproduktionen. På øen havde man tidligere kun dyrket et mindre jordareal med roer.

Mælken blev hentet med hestetrukne vogne, og i 1914-15 blev der indvejet 0,89 mio. kg. mælk til produktion udelukkende af smør, der i smørdritler blev leveret til Smøreksportforeningens kælder.

Udviklingen fortsatte og i begyndelsen af 1930’erne blev indvejet 1,09 mio. kg. sødmælk og produceret 39.790 kg. smør.

Der var ansat en mejeribestyrer, en mejerist, to kuske og derudover havde leverandørerne tre kuske.

 

I 1937 skiftede mejeriet navn til Andelsmejeriet “Stassano” Thurø, opkaldt efter en italiensk læge, der havde udvikling en form for lavpasteurisering, til konsummælk.

Men tiderne skifter som bekendt, og i midten af 1900-tallet skete der store ændringer i landbruget på Thurø, der gik fra traditionelt agerbrug til frugtavl og gartneri. Det betød, at der i 1960 kun var 22 leverandører tilbage med tilsammen 200 køer.

Mælkemængden var dog ikke forringet tilsvarende, idet gennemsnitsydelsen pr. ko var 3250 kg. mod 2940 kg. i 1915. Mejeriets opgave syntes alene at være bundet til at forsyne øens beboere med mælk og smør. Mejeriet indkøbte bil til mælketransporten.

Men det blev ikke ved med at gå. Udviklingen, dette frygtelige ord, der også betyder afvikling, havde som konsekvens, at mejeriet faldt for storindustrialiseringen med stærkt faldende mælkeleverancer.

Andelsmejeriet Stassano blev solgt i 1967, og mejerieventyret sluttede med en likvidation og afsluttende generalforsamling i 1968 med blot 11 leverandører og knap 100 køer tilbage på Thurø.

Mejeribygningen blev handlet fra en fabrikant til en anden, og i nogle år blev der blandet andet produceret kastemaskiner til lerdueskydning. I 1988 blev mejeriet ombygget til privatbolig.

 

 

Fakta:

Forfatter Kirsten Nistrup Vilhelmsen fik så at sige mejerierne ind med komælken, da hun er opvokset på Kohavegård i Rudkøbing.

“Inspirationen til at beskrive mejeridriften i Det sydfynske Øhav udspringer af erindringer om mit barndomshjem”, skriver forfatteren indledningsvis.

“Mit barndomshjems 28 røde malkekøer muliggjorde mælkesalget i Rudkøbing by. Mælkevognen, der blev trukket af en hest, fulgte en nærmere fastlagt rute rundt i byen. Når kusken ringede med klokken, kom fruerne og fik deres kander fyldt med sødmælk, skummetmælk og fløde. I perioder blev der desuden solgt smør. Mejeribruget gjorde et uudsletteligt indtryk på min opfattelse af livsbetingelserne i 1950’erne. Ikke med modermælken, men med komælken blev det indpodet i os børn, hvilken vigtig og uundværlig næringskilde mejeriprodukterne var”.

 

 

Skudsmål
“Engblomster i fed cremet mælk” er den første samlede gennemgang af de sydfynske mejeriers historie. Den imponerende aktivitet med etablering og drift af de mange andelsmejerier har i høj grad medvirket til vores demokratiske og kulturelle udvikling.

Denne bog belyser forholdene omkring 36 mejerier i Det Sydfynske Øhav. Oplysningerne er fremskaffet fra en guldgrube af arkivalier og personlige erindringer.

Som læser bliver man umiddelbart overrasket over mejeriernes bidrag til samfundsudviklingen i landsbyerne og i de små ø-samfund, hvor også kvinderne spillede en vigtig rolle.

Bogens titel “Engblomster i fed cremet mælk” er en hyldest til den førsteklasses osteproduktion, som mejerierne på de sydfynske øer en gang præsterede. Og det er Tranekærosten, der blev berømmet med disse kærlige ord.