Anne-Cathrine Riebnitzsky: På jagt med bue og pil

Foreningen Langeland~Sammen inviterer til en spændende aften i selskab med forfatter, eventyrer, jæger og sprogofficer Anne-Cathrine Riebnitzsky på Broløkke Herregård
acr-bue-og-pil

Torsdag den 17.oktober i efterårsferien inviterer præsenterer Foreningen Langeland~Sammen til en aften i selskab med den prisvindende forfatter, og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub, Anne-Cathrine Riebnitzsky. Hun er født i Svendborg og opvokset på Sydfyn, men har været på eventyr i det meste af verden – bl.a. har hun boet og arbejdet i Spanien, Rusland og Afghanistan.

 

De mange rejser har inspireret hendes succesfulde forfatterskab – hun har både modtaget BogForums Debutantpris og De Gyldne Laurbær – som indtil videre tæller fem romaner, en biografi, en trosfortælling og “Med bue og pil – jagthistorier”.

 

Det er især sidstnævnte, som arrangementet på Broløkke vil fokusere på. Siden 2013 har jagt været en stor del af Riebnitzskys liv, og gennem en samtale med Cecilia Vanman (eventyrer, havpattedyrbiolog, indehaver af Den Gamle Fiskerhytte i Bagenkop), vil hun gøre aftenens publikum klogere på den svære kunst at jage med bue og pil. En disciplin der kræver nærhed, stilhed og tålmodighed.

 


Foto: Les Kaner

 

Praktisk information
Arrangementet finder sted på Broløkke Herregård, Hedevejen 33, 5932 Humble, torsdag d. 17. oktober 2024

 

Program

Kl. 17.30-19.00 Vildtgryde i Broløkkes historiske hovedbygning (tilkøbes i tillæg til foredragsbilletten)

Kl. 19.00 Dørene til foredragssalen åbner

19.30-21.00 Anne-Cathrine Riebnitzsky i samtale med Cecilia Vanman.

Der indlægges en pause undervejs. Efterfølgende vil der være bogsalg og -signering.

 

Billetter
Foredrag 100 kr.

Foredrag inkl. vildtgryde 195 kr.

Medlemmer af Foreningen Langeland~Sammen får 50 kr. rabat pr. billet.

 

Køb billet her

 

For spørgsmål om arrangementet og Foreningen Langeland~Sammen info@langeland-sammen.dk

 

Fotos: Per Morten Abrahamsen og Les kaner

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment