Ambulancerne er ofte for langsomme

AF MARTIN RAMSGAARD

 

Nina Hartmann Nielsen, der bor i Landet, er vild med at hjælpe andre. Ikke på den måde, at hun gerne vil give en hånd med noget arbejde eller give gode råd. Nej, hun kan godt lide at hjælpe, når man virkelig har brug for det; når man er faldet ned af en stige, har fået et hjerteanfald eller på en anden måde har rigtigt brug for hjælp. Den slags hjælp, hvor hun kommer med sin rygsæk med det mest nødvendige udstyr, og er der indtil ambulancen kommer.

 

– Jeg er vild med det, og tænker, at det er noget, jeg gerne vil bruge hele mit liv på, fortæller hun.

 

Nina Hartmann Nielsen er såkaldt hjerteløber på Tåsinge, altså én af dem der kommer, hvis nogen får hjertestop, og der bliver brug for en af øens hjertestartere. Samtidig har hun ind imellem akuthjælper på Langeland, ligesom hun har været samarit ved et hav af arrangementer.

 

– Hjerteløberordningen fungerer rigtigt godt. Vi ved, hvad vi skal gøre indtil ambulancen når frem, men det betyder jo også noget, at der kommer nogen i det hele taget. Nogle gange er folk jo alene, og hvis der er pårørende, er de helt rundt på gulvet. Så vi giver også psykisk førstehjælp, fortæller hun.

Men Nina Hartmann Nielsen kunne godt tænke sig at udvide hjerteløberordningen, så den blev til en akuthjælperordning efter samme model, som den der er på Langeland. Det ville betyde, at hjælperne rykkede ud, hver gang der blev ringet 112 og ikke kun ved hjertestop.

 

Langelandsk forbillede
Ideen om at have hjertestartere, hjerteløbere og akuthjælpere er udviklet på Langeland, hvor den ene ambulance, der er i Rudkøbing har cirka en halv times kørsel til henholdsvis Lohals og Bagenkop. Det vil sige, hvis ambulancen altså ikke er på vej til Odense med en patient. Så skal langelænderne vente på den ledige ambulance, der er tættest på. Det betyder at Langeland har landets suverænt langsomste ambulancetider, som lokale frivillige så kompenserer for som akuthjælpere. Senest har langelænderne også fået deres egen akutbil, der kan komme ambulancerne i forkøbet. Ordningen med hjertestartere og hjerteløbere har bredt sig til resten af landet, men Nina Hartmann Nielsen vil altså gerne have akutordningen til Tåsinge, hvor frivillige altid rykker ud, når der ringes 112.

 

– Jeg har oplevet flere gange, hvor jeg har været ude, at der er gået meget lang tid, inden ambulancen kom måske 20 minutter eller mere, og det er altså lang tid, hvis der er tale om hjertestop, og hvis den ene ambulance i Rudkøbing eller dem i Svendborg er ude at køre, er der pludselig langt til Tåsinge, mener Nina Hartmann Nielsen.

 

Derfor har hun startet Tåsinge Akuthjælperforening, hvor hun vil samle opbakning til at lægge pres på regionen, så også Tåsinge for akuthjælpere. Nina Harmann Nielsen har foreløbig lavet en facebookgruppe, hvor man kan melde sig. Hvis man søger på Tåsinge Akuthjælperforening kommer den frem.

 

– Man kan sagten melde sig på banen uden at være akuthjælper. Jeg forstår udmærket, hvis folk ikke kan overskue at komme ud til hjertestop, sygdom og ulykker, og det har jeg fuld respekt for. Men det er vigtigt at kunne vise, at mange støtter op om ideen, siger hun.

 

Det kræver ikke en uddannelse at blive hjerteløber, men de fleste har som regel været på et hjertestarterkursus. Akuthjælpere skal tage et 12-timers førstehjælpskursus hos Ambulance Syd.

 

 

Foto: Martin Ramsgaard