Ringe rykkede sammen til Open By Night

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
RINGE: Der skulle mere end nogle faretruende mørke skyer over Midtfyn til at holde folk væk, da Ringe fredag den 28. august bød indenfor til Open By Night.
Og regnen kom da også undervejs. Men hverken den eller de mørke skyer kunne for alvor ødelægge humøret eller købelysten hos de mange mennesker, der havde taget turen ind til midtbyen.
Butikkerne var vanen tro rykket ud i gågaden med gode tilbud, og rundt omkring var der masser af liv. Her var livemusik, gang i grillen, ansigtsmaling for ungerne, popcorn fra Ringe Bio og naturligvis et hav af gode slagtilbud hos byens butikker.
Men Open By Night handler om mere end at gøre en god handel.
For en levende bymidte kommer ikke af sig selv. Den bliver først rigtig levende, når vi bruger den – når vi handler i butikkerne, mødes på gaden, falder i snak med naboen eller støder på en gammel bekendt, vi ikke har set længe.
Og netop den del var der masser af den fredag aften i Ringe.
For selvom butikkerne naturligvis havde gjort deres for at lokke kunderne indenfor, var den måske største gevinst den stemning, der opstår, når mange mennesker mødes og bruger deres by.
MidtfynsAvisen var selvfølgelig også på pletten og tog en tur rundt i midtbyen for at fange lidt af stemningen.
Foto: Christian Dan Jensen
Se alle billederne fra Open By Night i Ringe







