Når den demokratiske debat mister den gode tone

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Når Clement Kjærsgaard inviterer til demokratisk samtale i Debatten på DR, går bølgerne ofte højt mellem deltagerne i studiet. Og netop derfor indleder han gerne programmet med parolen: »Jo mere uenige vi er, jo pænere skal vi tale til hinanden.«

Det burde være en selvfølge i enhver demokratisk debat. At vi kan diskutere aktuelle og kontroversielle emner, være rygende uenige og samtidig respektere hinandens holdninger og synspunkter. Også når de ligger milevidt fra vores egne.

Desværre er det ikke alle, der formår at efterleve den grundlæggende præmis. At anskue verden i et mangfoldigt perspektiv kræver også en erkendelse af, at andre mennesker kan have holdninger, som ikke nødvendigvis stemmer overens med ens egne.

Et eksempel på, hvor galt det kan gå med den gode tone, fik vi i torsdagens udgave af DR Debatten, hvor kulturminister Zenia Stampe fra Radikale Venstre deltog i diskussionen under overskriften »Kunstig intelligens, kunstig kultur?«

Her gik ministeren langt over stregen med en række verbale angreb på blandt andre chefredaktør Michael Dyrby og iværksætter Martin Thorborg.

Ingen er naturligvis forpligtet ud over evne. Men måske vores kulturministers aggressive optræden delvist forklares med en manglende indsigt i, hvordan kunstig intelligens allerede anvendes i eksempelvis mediebranchen.

Michael Dyrby, der er chefredaktør på det nye onlinemedie y.dk, måtte således lægge øre til noget der lignede et stalinorgel af verbale lussinger af kritik fra kulturministeren, som selv ikke i en verden i forandring ville anerkende, at også mediebranchen naturligvis bruger kunstig intelligens som et værktøj i produktion af artikler og nyhedsinformation.

 

Diskussionen handlede blandt andet om anvendelsen af kunstig intelligens i produktionen af artikler og nyheder – en teknologisk udvikling, som allerede er i gang, og som mediebranchen nødvendigvis må forholde sig til.

Man kan med god grund diskutere, hvor grænserne skal gå, og hvilke journalistiske og etiske konsekvenser teknologien medfører. Men det kræver en saglig diskussion frem for personlige udfald.

 

Da ministeren gik efter manden
Også iværksætter Martin Thorborg fik en ordentlig svada med på vejen af den iltre kulturminister.

Thorborg har netop udgivet en selvbiografisk bog, som han har skabt ved hjælp af kunstig intelligens. Han har blandt andet indtalt omkring 25 timers noter om sit liv og efterfølgende anvendt AI-værktøjer som ChatGPT og Claude samt AI-baseret redigering til at bearbejde materialet til en bog.

I Debatten fremhævede han kunstig intelligens som et effektivt redskab, der kan hjælpe mennesker med at omsætte idéer til konkrete produkter. Hans egen bog er et eksempel på, hvordan ny teknologi kan gøre det muligt at realisere kreative projekter uden nødvendigvis at have store økonomiske ressourcer eller et traditionelt forlag i ryggen.

Men netop spørgsmålet om, hvorvidt kunstig intelligens skaber noget nyt eller bygger på andres arbejde, blev et centralt stridspunkt i debatten.

Her rettede Zenia Stampe bemærkningen direkte mod Thorborgs forståelsesevne: »Du er åbenbart ikke så klog, at du ikke kan forstå, at når den kan spare dig for så meget tid, så…«, inden Clement Kjersgaard greb ind og opfordrede til at holde den gode tone.

Og netop dér blev debatten efter min mening langt mere interessant end selve diskussionen om kunstig intelligens.

For selvfølgelig skal en kulturminister kunne udfordre både mediefolk, iværksættere og andre, der tager ny teknologi til sig. Det er ikke blot hendes ret, men også en væsentlig del af hendes politiske ansvar.

Hun skal naturligvis også kunne rejse kritiske spørgsmål om ophavsret, kunstneres levebrød og værdien af menneskeskabt kultur. Det er både relevante og nødvendige diskussioner.

Men der er forskel på at udfordre et argument og at angribe den person, der fremfører det.

Man kan være lodret uenig om kunstig intelligens, dens muligheder og dens konsekvenser. Man kan argumentere passioneret for sine synspunkter og samtidig anerkende, at andre kan have en anden opfattelse.

Det er vel netop essensen af en demokratisk samtale.

Som minister har man et særligt ansvar for at respektere den demokratiske debat og værne om dannelse og ordentlighed som kerneværdier i det embede, man er blevet betroet.

Derfor bør man også kunne forvente, at en minister går forrest, når det gælder respekten for andre menneskers holdninger – ikke mindst når uenigheden er størst.

Zenia Stampes optræden i torsdagens Debatten levede tydeligvis ikke op til den standard, og fik understreget, at hun ikke har den karakter som gør en minister værdig.

For demokratisk dannelse handler ikke kun om retten til at ytre sig. Den handler i lige så høj grad om evnen til at lytte, respektere og acceptere, at andre kan have ret til en anden mening.

Og her er vi tilbage ved Clement Kjærsgaards enkle, men væsentlige påmindelse:

»Jo mere uenige vi er, jo pænere skal vi tale til hinanden.«

 

 

Foto: klip fra udsendelsen DR Debatten