3.generation familievirksomhed i Tullebølle

For 70 år siden reparerede de malkemaskiner – i dag monterer Tullebølle VVS & Blik ApS. varmepumper

 

ANNONCE

HOVEDFOTO - Tullebølle Blik og VVS

Man kender sine kunder og relationer særdeles godt, når man er 3.generation virksomhed på Langeland. Det mærker man tydeligt hos Tullebølle VVS & Blik ApS. som i dag drives af ægteparret Ninette og Morten Askebjerg Nielsen. Det var Morten Askebjerg Nielsens farfar Harry Nielsen der startede det hele i 1959, hvor han med base i Tullebølle startede som smedemester og udførte smedearbejde i staldende på gårdene på Langeland og reparerede malkemaskiner. Senere kom sønnen Vagn Nielsen ind i firmaet og i dag er det så 3.generation i Tullebølle med Morten Askebjerg Nielsen ved rorpinden.
– Vi har stadig en del kunder fra Langeland som ringer til os med opgaver, hvor det er relationen til min far og farfar der hænger ved. De er meget loyale og det sætter vi naturligvis stor pris på, fortæller Morten Askebjerg Nielsen, som ikke længere reparerer malkemaskiner, men i stedet monterer og servicerer varmepumper og udfører alle former for VVS arbejder.

 

Showroom og varmepumper
Ninette og Morten Askebjerg Nielsen bor i Spodsbjerg. De er begge født og opvokset på Langeland og Tullebølle VVS & Blik ApS. er deres arbejdsplads. Ninette Nielsen står for den administrative del og passer VVS butikken, hvor man kan komme og hente inspiration til sit nye badeværelse i et stort showroom som ligger ud til hovedvejen, Bygaden 40 i Tullebølle.
– Vores showroom har forskellige udstillinger med baderumsmøbler, armaturer, toiletter og brusevægge, som man er velkommen til at lægge vejen forbi, siger Ninette Nielsen som gerne vejleder kunderne i de forskellige produkter.

Udstillingen har åbent mandag-torsdag fra kl. 09.00 – 14.30 og fredag fra kl. 09.00 – 13.30 eller efter aftale.

 

Morten Askebjerg Nielsen er direktør i firmaet og autoriseret VVS installatør, uddannet VVS-Tekniker og Blikkenslager, samt Kloakmester. Og så har han specialiseret sig i varmepumper og uddannet sig som VE-installatør.
– Det er vigtigt, at vi har VE-godkendelsen fra Energistyrelsen, da det betyder, at vi kan installere vedvarende energianlæg, som varmepumper, jordvarme og solceller, så kunderne får det største udbytte af deres VE-installation, forklarer Morten Askebjerg Nielsen og tilføjer at det er et lovkrav at bruge VE-godkendte installatør- eller montørvirksomheder ved installation af varmepumper i forbindelse med opnåelse af tilskud fra Bygningspuljen.

Tullebølle VVS & Blik ApS installerer en del varmepumper på Langeland og Sydfyn i forbindelse med udfasningen af olie- og gasfyr.

 

Det handler om tillid
Omkring 80 procent af kunderne hos Tullebølle VVS & Blik ApS er fra Langeland. Det samme er alle syv medarbejdere i virksomheden. Og det er ikke usædvanligt at kunderne efterspørger en bestemt medarbejder.
– I et lokalsamfund som her på Langeland kender vi hinanden godt. Man kan have en god relation til en af vores medarbejdere fra den lokale idrætsforening, som man har tillid til og derfor gerne vil have udfører arbejdet derhjemme med at installere sit nye badeværelse. Så det forsøger vi at imødekomme, siger Morten Askebjerg Nielsen og Ninette Nielsen tilføjer:
– Tillid er vigtigt. Og derfor har vi også en tracker i alle vores servicevogne, som viser præcis hvor lang tid vi har været hos kunden. Det bygger et godt tillidsforhold mellem os og vores kunder, fortæller hun.
Tullebølle VVS & Blik ApS er gode til at holde på medarbejderne. Der er ikke ret stor udskiftning, hvor en del har været ansat i mange år. For eksempel en VVS’er som havde været i virksomheden i 28 år.
– Vi har nogle rigtig gode, dygtige og loyale medarbejdere og lokale samarbejdspartnere. Det betyder, at vi også tilbyder at tage en hovedentreprise på f.eks. et nyt badeværelse, hvor der både skal bruges en murer, tømrer og el-installatør, siger Morten Askebjerg Nielsen.

 

Kirken, skolen og en pris
Traditionelt blikkenslagerarbejde er også en af spidskompetencerne hos Tullebølle VVS & Blik ApS. og kirkerne på Langeland bruger ofte familievirksomheden fra Tullebølle.
– Kirkerne på øen er også en af vores gode kunder. Vi bruger stadig nogle af de gamle håndværksmæssige metoder i blikarbejdet til fredede og bevaringsværdige bygninger som passer til kirkens æstetik, forklarer Morten Askebjerg Nielsen og tilføjer i den forbindelse at de også har været med i renoveringen af den gamle skole i Rudkøbing, som nu er ombygget til almennyttige boliger. Her har de udført blikkenslagerarbejdet med tagrender, nedløbsrør og kviste. Arbejdet blev udført i en entreprise sammen med H.& M. Larsen Tømrer & Snedker i Rudkøbing og modtog i 2023 Renoverprisen. Prisen uddeles hvert år for at hylde Danmarks bedste renoveringsprojekter.
– Vi er meget stolte af at have medvirket i transformationen af den gamle skole til 22 almennyttige seniorboliger, siger Morten Askebjerg Nielsen.

 

tullebollevvs.dk

Følg Tullebølle VVS & Blik på Facebook

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment