Tre nye ben hos Ø/strøm kommer kunderne til gode

Ø/strøm introducerer nye tiltag som understøtter det langelandske energiselskabs vision om at være synlige i lokalsamfundet.

 

ANNONCE

Skærmbillede 2024-09-02 kl. 13.06.32

”Vi er en del af lokalsamfundet”, står der som det første, når man besøger Ø/strøm’s hjemmeside. Og man må konstatere, at Fonden Langelands Elforsyning ikke kan udtrykke datterselskabet Ø/strøm’s aktiviteter mere tydeligt som lokalt forankret elhandelsselskab med fokus på Langeland, Siø og Strynø.
– Ø/strøm ønsker at bakke op om den udvikling der er på Langeland med sit helt eget energiselskab, hvor vi proaktivt understøtter lokale initiativer som skaber vækst i lokalsamfundet, udtaler direktør i Ø/strøm, Lars Birk Rasmussen og tilføjer:
– Vi er gode til at drive elhandelselskab og vi opfører os ordentligt i markedet. Det fortjener vores kunder. Vi er åbne med vores tillæg og omkring elpriserne. Spekulationer bliver aldrig en del af Ø/strøms forretningsmodel, understreger direktøren som lægger stor vægt på god service og at kunderne skal føle sig trygge ved at kunne indgå aftaler med Ø/strøm uden binding på produkterne.

 

Tre nye ben
Ø/strøm udvider med tre tiltag som tilbydes deres kunder: fleksible ladeløsninger af elbilen, lynhurtigt internet og elsalg uden for Langeland.
– God kundeservice er først og fremmest at lytte til kundernes behov og efterspørgsler. Det gør vi, og tilbyder nu tre ben mere fra Ø/strøm, fortæller Maja Hartung som står for kommunikation og marketing ved Ø/strøm.

 

Ladeløsninger til elbiler
Flere skifter bilen ud til en elbil og derfor øges behovet også for ladeløsninger både privat og til erhverv. Ø/strøm tilbyder to muligheder når man køber eller lejer sin ladeboks hos Ø/strøm:

1) Køb af ladeboks inklusiv standard installation og serviceaftale. Serviceaftalen giver mulighed for fuld udbetaling af refusion af elafgift via elregningen inklusiv momsen af elafgiften.

2) Køb af ladeboks inklusiv serviceaftale, hvor kundens egen installatør installerer boksen. Kunden får den samme serviceaftale, med mulighed for fuld refusion af elafgiften og inklusiv momsen af elafgiften. Serviceaftalen inkluderer i begge tilfælde fuld dansk support 24 timer i døgnet ved en fejlmelding på ladeboksen.
– Kommer man til at lave en fejlbetjening, så kan man få support på telefon eller ringe op via en app. Samme app. kan man også bruge til at styre sin ladeboks hvornår man ønsker at lade. Det kunne være om natten, hvor strømmen typisk er billigere. Kunden kan også følge sit forbrug på app’en og gøre ladeboksen tilgængelig for andre brugere derhjemme – f.eks. i sommerhuset, hvor lejeren kan bruge standeren til en fast aftalt pris. Eller en firmabil, hvor der ønskes separat afregning til arbejdsgiveren. Ligesom med et benzinkort, hvor man kan skifte mellem firmakort eller privat, forklarer Lars Birk Rasmussen og tilføjer, at man til enhver tid kan opsige sin ladeboks-aftale og vælge en anden leverandør. I modsætning til andre aktører på lademarkedet, kan vores ladebokse betjenes fra andre platforme og af andre udbydere, hvilket giver fleksibilitet for kunder på langsigt, uddyber direktøren.
– Hvis jeg skal give et godt råd til dem som, står foran at skulle anskaffe sig en ladeboks, så skal det være at vælge en leverandør, der har en boks som kan betjenes af andre. Ellers er man som kunde bundet til samme el-leverandør eller tvunget til at udskifte ladeboksen på et senere tidspunkt. Hvis man er i tvivl, er man altid velkommen til at kontakte vores kundeservice for en uforpligtende snak.

 

Åbner op for elsalg uden for Langeland
Det andet ben Ø/strøm nu tilbyder er elsalg uden for Langeland. Siden elmarkedet blev liberaliseret i 1999 og ledningsnettet blev gjort uafhængigt, har alle aktører på elmarkedet fået lige muligheder for at bruge det. Indtil nu har Ø/strøm kun solgt el til langelandske kunder, men nu tilbydes muligheden til kunder på den anden side af broen.
– Det frie elmarked er naturligvis også et forretningsområde for Ø/strøm. Vi har allerede kunder uden for Langeland selvom vi kun har tilbudt det i ganske få måneder, siger Lars Birk Rasmussen og fortæller om et informationsmøde i april afholdt af Langeland Kommuner for deltidslangelændere (f.eks. hvis man har sommerhus på øen), hvor Ø/strøm lancerede konceptet.
– Der kom allerede kunder på dagen, så vi har gode forventninger til det, siger han.

 

Bedre internet på Langeland
Det sidste ben fra Ø/strøm handler om bedre internet på hele øen. Det sker i et samarbejde med teleselskabet 3 om trådløst internet. Er man kunde hos Ø/strøm får man en rabat for det trådløse internet både i introduktionsperioden, som normalt er billigere i teleaftaler, og rabat ved det permanente abonnement. Og man kan prøve det gratis i fire uger – uden binding.
– Vi kan hjælpe de fleste, men der er stadig ’huller’ i nettet på Langeland. 3 har helt klart det bedste trådløse net på Langeland, så derfor tilbyder vi det specielt for Ø/strøm kunder, siger Maja Hartung og beskriver hvor nemt det er:
– Det kan næsten ikke være nemmere. Der er intet gravearbejde i haven, ingen teknikerbesøg. Du skal bare have en stikkontakt – så modtager du en gratis lånerouter og et SIM-kort. Du følger tre simple step, og så er du online på få minutter med 5G netværk derhjemme eller i virksomheden, forklarer Maja Hartung. Og der er naturligvis både god service og support, hvis teknikken svigter, smiler hun.

 

o-strom.dk

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment