Stor jubilæumsdag på havnen i Svendborg

MS Helge har i dag 100 års fødselsdag og det fejres i solskin hele dagen på Svendborg Havn – og på sundet, naturligvis
IMG_2724

AF STEFAN H ANDERSEN

 

I dag fylder Svendborgs vartegn, M/S Helge, 100 år, og det fejres med kaffe og brunsviger som serveres fra Jessens Mole, hvor støtteforeningen “MS Helges Venner” også var mødt talstærkt op.

Skibet blev bygget på Ring Andersen Skibsværft, endnu et maritimt vartegn for Svendborg, og har siden sin første sejlads været et ikon for Svendborg by.

Ved den allerførste sejlads på jubilæumsdagen onsdag 24.juli kl.10, mødte talrige folk op for at fejre begivenheden, og blandt dem var støtteforeningens æresmedlem Marianne Carlsen trofast med ombord på den første tur.
Læs også: Elsket vartegn fejres med jubilæumsøl og musik

 

Dagen bliver fuld af aktiviteter på havnen i Svendborg. Peder Most Garden spiller når Helge kommer ind efter første tur lige omkring kl. 12:00. Der vil også være gratis kaffe og kage ved Helges anløbskaj. Om eftermiddagen bliver der to indslag med harmonikamusik. Vi håber, der kommer mange og hilser på, og vi kommer til at synge Helges sang både ombord og på kajen, lyder det fra “MS Helges Venner”.

 

Det kan du opleve, når Helge fylder 100 år den 24.juli 2024

Udstilling ved Helges kaj – udarbejdet af Svendborg Museum

Lille sejlende udstilling ombord på M/S Helge – omhandlende kærlighed til skibet og sundet.

Svendborgsund Bryghus brygger en jubilæumsøl. ”M/S Helge 100 år”

På selve fødselsdagen den 24.7. er der fest på kajen.

Peder Most Garden tager imod M/S Helge, når skibet anløber Svendborg efter dagens første tur.

På kajen er M/S Helges venner vært ved kaffe og kagemand.

Der er musik på kajen dagen igennem.

 

 

Foto: Stefan H Andersen

 

Læs meget mere om MS Helge i Maritim Guide 2024

Download Maritim Guide 2024

 

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment