Liberal Alliance Sydfyn holder opstillingsmøde med valg af spidskandidater

Liberal Alliance Sydfyn holder spidskandidatmøde op til kommunalvalget 2025

Liberal Alliance i Svendborg og på Langeland skal vælge spidskandidater til kommunalvalget i efteråret 2025. Medlemmerne mødes i Svendborg den 20. juni kl. 19.00, hvor også medlemmerne fra Ærø og Fåborg-Midtfyn kommuner er velkomne.

Den endelige liste forventes prioriteret i foråret 2025.

Lokalformand for Liberal Alliance Sydfyn, Mads Cort, er glad ved den store fremgang Liberal Alliance møder på landsplan og håber at tendensen også bredes til landdistrikterne og kommunerne.

– Selvom vi er store i meningsmålingerne, så er vokseværket ikke realiseret ude i kommunerne. Derfor venter vi lidt med opstillingsmøder på Ærø og i Fåborg-Midtfyn, udtaler Mads Cort.

Spidskandidatvalget den 20. juni byder også på en orientering om Liberal Alliance Sydfyns arbejde og en evaluering af Europaparlamentsvalget. Så kan eventuelle nye medlemmer finde ud af, hvad der foregår og møde andre politisk interesserede.

– Jeg kan jo se, at vi løbende får nye medlemmer, og hvis der er nogen, der har lyst til mere end bare at støtte med deres kontingent, så er der en mulighed her. Samtidig kan de jo være med til at vælge, hvem der skal være spidskandidat i deres kommune, siger Mads Cort.

Liberal Alliances spidskandidatmøde er den 20. juni klokken 19:00 i mødelokalet “Færgegården” på Hotel Ærø, Brogade 1-3 i Svendborg. Mødet er for alle sydfynske medlemmer af Liberal Alliance.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment