Lasse har 10-års jubilæum som brugsuddeler i Stenstrup

Lasse Petersen har ikke ønsket sig det store arrangement i forbindelse med sit jubilæum, men i lokalområdet lyder et stort Hurra! til og for en brugsuddeler, der i den grad har sat sit præg på både Brugsen og lokalområdet
IMG_5948

AF TORBEN FROST, DEN LILLE AVIS

 

Store ambitioner fra start
Det fleste i lokalområdet ved sikkert, Lasse Petersen er sønderjyde og kom til Stenstrup, for at overtage uddelerrollen efter Preben Kongegaard. Lasse fortæller at han overtog en god forretning fra sin forgænger, der havde sørget for at udvikle Brugsens bygninger samtidig med en solid drift. Lasses mål var alligevel at øge omsætningen, sætte mere skub i butikken – flere kunder og flere muligheder…

Fra 40 til 60 mio. kr.
10 år kan gøre en stor forskel, hvis man har noget på hjertet. For at starte med de hårde facts, så er bruttoomsætningen incl. Moms øget med 20 mio. kr. til i 2023 at udgøre 60.641.000 kr. incl. benzinsalg. Det gør Stenstrup Brugs til Fyns største Dagli`Brugs! (nr. 4 i Danmark). Selvom det ikke har betydet kæmpestore overskud hvert år, så har den ekstra omsætning været med til at finansiere en løbende udvikling af butikken, hvor den seneste store investering var en ny flaskeautomat til 1. mio. kr. Så snart vejret tillader det, bliver desuden den ny parkeringsplads færdiggjort. Dét glæder Lasse sig til.

Folk skal komme af lyst
”Vi kan ikke tvinge de lokale ind i vores butik,” siger Lasse. ”De skal komme af lyst,” så vi skal give folk en god oplevelse, når de kommer i Stenstrup Brugs.” ”For nogle kommer lysten af, at man kender personalet i den butik man handler i. Hos os er 21 af 26 medarbejdere bosat i postnummer 5771 ligesom Brugsen!” ”Vi bliver måske aldrig det billigste sted at handle, men vi vil kendes for fair priser og være et rart sted at handle,” fortsætter Lasse.

Sker der noget i byen, så er Brugsen med
”Brugsen skal være med til at styrke byen – og gerne sammenholdet i byen,” siger Lasse. Derfor engagerer Brugsen sig I det meste at det der foregår i Stenstrup. ”Aktiviteter i byen støtter vi økonomisk og ellers hjælper vi med at promovere….” Brugsen interesserer sig for lokalområdet, så lokalområdet interesserer sig for Brugsen, synes parolen at være.

Brugsen præger Stenstrup
I årenes løb har Brugsen været engageret i alt muligt fra Cirkus, Torvedag, juletræstænding, fastelavnsfester, MGP-fester for børn og brugsfester for medlemmerne i hallen og meget mere. Støtte til de lokale foreninger er en helt anden og vigtig historie. De økonomiske tilskud fra Brugsen er uden tvivl med til at sikre, at Stenstrup og omegn kan have et stort aktivitetsniveau som bl.a. medvirker til at styrke vores sammenhold og muligheder for at dyrke sport og andre interesser.

Hvad gør Lasse glad?
Det er let svare ”når omsætningen eller overskuddet stiger,” men i disse dage har Lasse læst og hørt det, der nok gør ham allermest glad: At han og Brugsen gør, og har gjort meget for vores by. Det er en sandhed som denne skribent kan skrive under på. Lasse bliver selvfølgelig fejret af personale, bestyrelse m.fl., men han har ikke ønsket en større offentlig reception.

 

Foto: Torben Frost

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment