Kvindeundertrykkelse på italiensk – i sort hvid
AF IDA NILSSON, Bio Langeland
Vi har stadig i morgen, er en italiensk film fra 2023 instrueret af Paola Cortellisi, der også spiller filmens hovedrolle som den fattige Delia, der i efterkrigstidens Rom forsøger at få tilværelsen til at hænge sammen i et liv der er præget af hårdt arbejde og samliv med en voldelig mand, der mener, det er mandens ret at slå sin kone.
Filmen er speciel på flere måder. Den er sort-hvid, hvilket får den til at minde om italienske film fra den periode, den foregår i. Samtidig er underlægningsmusikken moderne; amerikansk hip-hop fra omkring år 2000. Volden i ægteskabet bliver ind i mellem fremstillet som en form for dans. Ikke for at forsvare den voldelige macho-mand, men for at skildre volden, så den bliver til at holde ud at se på.
Jeg har ikke selv haft lejlighed til at se filmen endnu og forlader mig derfor på andres omtale og anmeldelser. Den eneste indvending jeg er stødt på er fra filmmagasinet Ekko, hvor anmelderen skriver, at det sort-hvide ikke bare gælder filmens farver, men også dens personer. ”De gode er alt for gode og skurkene er komplet modbydelige.”
Om det er rigtigt, kan jeg ikke udtale mig om, men det er da en alvorlig kritik at rette mod en film, at dens personer ikke fremstår nuancerede. På den anden side. Hvis filmen er rigtig godt fortalt og skuespillerne spiller godt, kan man jo godt lade sig ”forføre” til at tro på de gode og de onde. Om ikke andet så i den tid filmen varer, mens man sidder der og lader sig gribe i biografens mørke. Døm selv!
Vi har stadig i morgen spilles i Bio Langeland frem til 21.maj.
Foto: Nordisk Film
