Kom med på vandretur i Rødme Svinehaver

Egebjerg Møllelaug laver her i sensommeren gratis vandreture i istidslandskabet Rødme Svinehaver for alle interesserede.
1

AF MICHAEL GRUBE – Den Lille Avis – SYDFYN

 

Her i foråret 2024 blev Det Sydfynske Øhav udnævnt til UNESCO Global Geopark, som omfatter de fire kommuner Faaborg-Midtfyn, Langeland, Svendborg og Ærø.

Midt i det hele ligger Egebjerg Mølle, som er et vigtigt Info-Point for UNESCO Global Geopark – Det Sydfynske Øhav, og hvor der er en unik flot udsigt ud over store dele af geoparken fra toppen af møllen.

Nær Egebjerg Mølle ligger Rødme Svinehaver, som ikke er blevet dyrket siden istiden efterlod bakkerne, hvorfor det stadig er et fint, oprindeligt landskab.

 

Gratis for alle interesserede
Egebjerg Møllelaug tilbyder her i sensommeren vandreture i Rødme Svinehaver for at gøre alle opmærksomme på og interesserede i den smukke naturperle i Egebjerg Bakker.

Du kan derfor komme med på en lille vandretur, hvor man kan høre om og se, hvorledes is og smeltevand har formet landskabet, der samtidig er grobund for en sjælden flora.

Anne Kirstine Primdahl fra Egebjerg Møllelaug oplyser, at turen vil vare omkring halvanden time og sluttes af ved Egebjerg Mølle – og det er gratis og for alle interesserede.

Mødested er P-pladsen på Tørvelong.

Vandreturene i Rødme Svinehaver gennemføres torsdag d. 15. august kl. 16.00, lørdag d. 31. august kl. 10.00 og lørdag d. 14. september kl. 10.00.

 

Foto: Uffe Haulund

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment