Klubbens hjerte slår for Thurø

Rundt omkring i dansk fodbold oplever mindre klubber en udfordring, som bliver stadig mere mærkbar: Børn skifter tidligere fra den lokale klub til større klubber i jagten på nye udfordringer og bedre udviklingsmuligheder.

 

Som forperson og ungdomsforperson i Thurø Boldklub synes vi, at det er en udvikling, vi er nødt til at tale om.

 

Ikke fordi vi ønsker at bestemme, hvor det enkelte barn skal spille fodbold. Men fordi et klubskifte i en lille klub ikke kun handler om det enkelte barn. Det kan få betydning for en hel årgang, et helt hold og i sidste ende for fællesskabet i alle de små klubber. I denne sæson har vi i Thurø Boldklub været nødt til at lukke to ungdomshold, fordi der ikke længere var spillere nok til at få det til at hænge sammen.

 

Det gør ondt.

 

Når en årgang måske kun består af 10, 12 eller 15 børn, kan én eller to spilleres klubskifte være forskellen på, om der fortsat kan stilles et hold. Og når et hold først lukker, rammer det også de børn, som egentlig bare gerne ville fortsætte med at spille fodbold sammen med deres venner på Thurø. Det er måske den største forskel på en lille og en stor klub. I en stor klub kan to spillere skifte, uden at det nødvendigvis ændrer ret meget. På Thurø kan to spillere være forskellen på et hold og intet hold.

 

Børn skal have lov til at være børn!

Vi synes, vi voksne skal huske, hvad børnefodbold først og fremmest handler om.

Børn skal have lov til at være børn. De skal lege, være sammen med venner, prøve forskellige ting af og finde ud af, hvad de selv synes er sjovt. Et barn behøver ikke som 8-, 9- eller 10-årig at vælge én sport og træne fire-fem gange om ugen. Børn skal have mulighed for at spille fodbold, gå til gymnastik, svømning, dans eller noget helt andet – og undersøgelser viser at det gør ingen forskel på eventuelt fremtidig elitesport.

 

Vi skal passe på med at smøre børn ind i elitesport, mens de stadig er så unge.

 

For jo tidligere man går ind i elite, jo tidligere kan man også blive fyldt op. Hvis fodbolden allerede i en meget ung alder fylder næsten al fritiden med træning, kampe, transport, krav og fokus på præstation, kan glæden langsomt forsvinde.

 

Det barn, der elsker fodbold som 9-årig, kan risikere at være mæt af fodbold som 14-årig.

Det er jo ikke det, vi ønsker. Vi ønsker, at børnene skal blive ved med at elske fodbold.

 

Hvem har egentlig ambitionerne?

 

Som forældre ønsker vi naturligvis det bedste for vores børn. Hvis ens søn eller datter viser talent, kan det være nærliggende at tænke: Skal mit barn ikke videre til en større klub nu for ikke at gå glip af muligheden?

 

Vi skal huske, at børn udvikler sig forskelligt – fysisk, teknisk, mentalt og socialt.

En større klub er ikke nødvendigvis en bedre plads. Et tidligt klubskifte er heller ikke i sig selv en billet til elitefodbold. Et barn kan være blandt de bedste spillere på sit hold i Thurø, få masser af spilletid, have en vigtig rolle og være omgivet af sine venner samt opleve tryghed. Konkurrencen blandt de mange spillere er større. Det er ikke sikkert, at barnet ender på førsteholdet. Det er ikke sikkert, at barnet får lige så meget spilletid. Og det er ikke sikkert, at barnet får den rolle, som barnet eller forældrene havde forestillet sig.

 

Det kan selvfølgelig stadig være en rigtig god oplevelse. Men vi skal være realistiske omkring, at en større klub ikke automatisk betyder en bedre plads for barnet.

Måske kan barnet i nogle tilfælde udvikle sig bedre ved at blive i Thurø, hvor det får ansvar, spilletid, venner og glæden ved sporten.

 

Hvornår er tiden rigtig til at skifte?

DBU har de senere år sat øget fokus på tidlig rekruttering og klubskifter i børnefodbolden. Budskabet er blandt andet, at børn ikke behøver at komme tidligt til en stor klub for at have mulighed for at udvikle sig som fodboldspillere.

 

Det synes vi er et vigtigt perspektiv.

For det afgørende er ikke nødvendigvis, hvilken klub der står på trøjen. Det afgørende er blandt andet kvaliteten af træningen, mængden af tid med bolden, passende udfordringer og – ikke mindst – at barnet trives, har lyst til at komme til træning og bliver ved med at elske fodbolden. Vi mener faktisk, at vi har et rigtig godt tilbud på Thurø.

 

Derfor ønsker vi også at sige det tydeligt:

 

Vi mener, at børn på Thurø har rigtig gode muligheder for at udvikle sig fodboldmæssigt her på øen.

 

Vi har kunnet stille hold i A-rækken på både drenge- og pigesiden. Vi har uddannede trænere, og flere af vores trænere arbejder også professionelt med træning og udvikling i deres daglige virke. Derudover har Thurø Boldklub en børneudviklingstræner med A-licens. Børneudviklingstrænerens opgave er blandt andet at sikre, at vores trænere hele tiden er opdaterede på den nyeste viden om børnefodbold og udvikling. Han deltager løbende i træningerne på tværs af vores børnehold, observerer træningen og giver vores trænere konkret feedback, så vi hele tiden kan udvikle og skærpe kvaliteten af den træning, børnene møder. Samtidig hjælper han med at sikre, at børnene bliver matchet rigtigt.

 

Nogle gange har et barn brug for at blive matchet opad og møde større udfordringer. Andre gange giver det mere mening at blive matchet anderledes, så barnet får mulighed for at lykkes, få mere ansvar og opleve succes. Målet er, at alle børn skal have de udfordringer, de har brug for, så de både udvikler sig og oplever glæde og succes ved fodbolden. Oveni det har vi en stor gruppe frivillige trænere og ledere, som uge efter uge bruger deres fritid og lægger et enormt engagement i børnene og klubben.

 

Det er vi stolte af.

 

Vores drøm er, at børnene på Thurø kan spille fodbold eller dyrke andre sportsgrene i de lokale foreninger på Thurø, så længe de går på Thurø Skole – altså til og med 6. klasse. Derefter kan verden åbne sig mere. Det forstår vi, og det vil vi ikke bremse. Nogle vil søge større sportslige udfordringer. Andre vil fortsætte i Thurø Boldklub. Begge dele skal der være plads til. Men indtil da tror vi på, at der er en særlig værdi i at gå i skole sammen, cykle til træning sammen, spille fodbold sammen og være en del af det samme lokale fællesskab. Uanset om det er fodbold, håndbold, gymnastik, badminton eller anden sport.

 

En lille klub er stærk – men også sårbar.

 

Det er måske den vigtigste pointe i denne artikel.

 

For os handler det ikke om at være imod større klubber. Det handler heller ikke om at holde børn tilbage. Det handler om at passe på det fællesskab, vi har på Thurø og i det hele taget passe på de små foreninger rundt omkring, så det ikke ender med der kun er en stor klub tilbage. Når børn forlader en mindre klub, mister klubben ikke kun gode fodboldspillere. Den mister også en del af det fællesskab, som børnene har bygget op sammen gennem flere år. Og når et hold lukker, forsvinder der noget, som er svært at bygge op igen.

 

Det handler derfor om mere end fodbold.

Det handler om, hvilket lokalsamfund vi gerne vil have.

Det handler om at vi små klubber bliver nødt til at stå sammen.

Vi har brug for jer forældre – og alle jer andre små klubber.

 

Vil vi i den kommende sæson gerne invitere forældrene endnu mere ind i udviklingen af Thurø Boldklub.

 

–  Hvad efterspørger jeres børn?

– Hvad kan vi gøre bedre?

– Er der noget i træningen, fællesskabet eller kampmiljøet, som mangler?

– Hvad skal der til, for at jeres barn fortsat synes, at Thurø Boldklub er det bedste sted at spille fodbold?

 

Hvis der er noget, vi mangler, vil vi langt hellere have samtalen før et klubskifte end bagefter.

For måske kan vi faktisk skabe det tilbud, der efterspørges. Vi mener selv at vi har kompetencerne. Vi har engagerede trænere. Vi har faciliteterne. Vi har børnene. Og frem for alt har vi et lokalsamfund og en stor gruppe frivillige, som gerne vil det her.

Men vi kan ikke gøre det alene. En lokal fodboldklub er ikke noget, man bare har. Den eksisterer kun, så længe børn, forældre, trænere, frivillige og lokalsamfund vælger at bakke op om den.

 

Lad os give børnene lidt mere tid.

 

Vi håber derfor, at vi sammen kan skabe en kultur, hvor der ikke er så travlt.

Hvor børnene ikke behøver at blive vurderet som talenter, før de næsten er gamle nok til selv at vide, hvad de vil.

 

Lad dem udvikle sig. Lad dem have det sjovt. Lad dem spille med vennerne.

Og lad os passe på det, vi har.

 

For klubbens hjerte slår for Thurø.

 

 

Artiklen er skrevet af forperson Michelle Kirt og ungdomsforperson Pia Hansen, Thurø Boldklub.