Niels Juel og kvinderne
AF PER VINCENT
Fuld fart frem, hvem ved hvor længe vi lever!
Sådan var stilen, i hvert fald noget af tiden, for Kammerherre Niels Juel på Valdemars Slot. Han var berygtet i Svendborgs bedre borgerskab, snakken gik om godsejerens affærer med gifte kvinder. Som i øvrigt tilhørte det bedre borgerskab.
Skandalen
Der var ikke kedeligt på Valdemars Slot, da Niels Juel ejede stedet i 1700-tallet. Masser af fester, vin, mad og kvinder i en lind strøm, oberstløjtnanten var en overdådig levemand.
Pietismen og sladderen huserede, dengang som nu, og det var ikke småting der blev sagt og hvisket om Niels Juel. Skandalen var da også total da det kom frem, at han havde en affære med en af byens ærværdige fruer, nemlig Christian Frederik Wardes hustru. Det blev ikke mindre saftigt af, at Warde var præst i Skt. Nicolai kirke.
En af provsterne rasede over Juel, som han kaldte ”bekendt for at vrinske efter hver mands hustru”, men indrømmede også, at fru Warde var ”et fruentimmer af en dejlig skabning”.
Anna Riiber
Næste skandale ventede lige om hjørnet, og den kom med fuld musik i 1734. Juel indrømmede det aldrig, men sladderen sagde, at han havde et forhold til rådmand Hyldtofts kone – og datter.
Sladdertaske nummer et var afgjort Anna Riiber. Hun var købmandskone, gift med Jesper Friis, og hun underholdt gerne hele købmandsforretningen med nye, utrolige historier om Niels Juel og sagde, at han ”skulle gå levende ind i Helvede”, og fru Hyldtoft kaldte hun en ”cannaille”.
Anna Riiber fremturede over for alt og alle, og det gik helt galt da det viste sig, at rådmand Hyldtoft og familien skulle flytte til Valdemars Slot, hvor Hyldtoft skulle være fuldmægtig.
Så fik hun endnu mere at sladre og gisne om, og til sidst fik Niels Juel nok.
Festen fortsætter…
Han placerede en vagt uden for købmandsbutikken og forbød tøsingerne at handle der, og hvis de gjorde det alligevel, ”skulle de sendes til slottet og skulle prygles derfor”.
Niels Juel stævnede købmandsparret for bagvaskelse, og det blev en lang, sej omgang. Først Bytinget i Svendborg, så Birketinget på Tåsinge, og til sidst Landstinget i Odense.
Der blev ikke noget forlig ud af det, og først da en kommission havde behandlet sagen, måtte Anna Riiber og hendes mand indgå et forlig, hvor de trak alle udtalelser tilbage.
Imens blev der festet videre på Valdemars Slot, hvor blandt andre den fromme pastor Christian Frederik Warde fra Skt. Nicolai kirke, som jo var blevet bedraget, blev så overmåde fuld, at han sang sjofle drikkeviser og brækkede sig på gulvet.
Der var ikke kedeligt på Valdemars Slot.
Kilde: Peter Henningsen: Niels Juel og almuen på Tåsinge 1714-66
