Gudme bibliotek - Fællesskab og Grøn omstilling

Gudme bibliotek inviterer til spændende arrangementer og fællesskabende aktiviteter og for- dybelse.
FOTO

AF JEANETTE VAARUM ANDERSEN OG BIRGITTE HEMMINGSEN – MÅNEDSAVISEN

 

Gudme bibliotek inviterer til spændende arrangementer og fællesskabende aktiviteter og for dybelse. Vi vil gerne lære jer at kende og invitere jer ind i Gudmes skønne bibliotek, så vi sammen kan få lavet huset til et åbent og levende fælles kulturhus.

 

Gåture og Krea
Vores tanke er at arbejde med fællesskaber, både ind i den grønne omstilling og med vores mentale sundhed.

Mental sundhed tager vi hånd om fysisk med gåture, hver tirsdag kl. 10.30 og mentalt med højtlæsning anden onsdag i hver måned også kl. 10.30. Ps. hvis du har en kop med, giver vi kaffen 🙂

Derudover har vi bygget et ”Kreaskab” så I sammen kan fordybe jer i rolige omgivelser. Der er bl.a. symaskiner, maling, tuscher og papir og stof. Skabet er selvforsynende, så ligger du inde med materialer fra et strandet projekt, må du meget gerne lægge det i skabet til næste krea- tive sjæl. Det eneste det kræver er, at tingene bliver brugt og passet på og at alle rydder op efter sig selv og at man ikke er til gene for andre.

 

Bette Byttebiks
Har du noget en anden skal have – så stil det i Bette Byttebiks.

Bette byttebiks er et led i fokus på Verdensmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion og le- der op til den nationale byttedag den 27. april i UGE 17.

 

Pindsvin og grønne naboskaber
Marts byder på et arrangement med Dr. Pindsvin, Sophie Lund Rasmussen fra Oxford Univer- sity. Hun giver opskriften på at få pindsvinene tilbage i haverne. I den forbindelse har vi invite- ret Grønne Nabofællesskaber til at komme og fortælle om hvordan I selv kan opbygge et fæl- lesskab og inspirere og hjælpe hinanden.

 

Uge 17 i verdensmålenes tegn
April byder på UGE17, Borgernes Verdensmålsuge. Vi inviterer til hyggelig fællesspisning den

25.4. kl. 18-20, hvor Café Væredygtig er kok og fortæller om maden de serverer samt deres koncept. I samme uge kan du se ugler, bygge en bedre verden med Lego eller genbrugsmate- rialer. Og om lørdagen er der Byttedag på parkeringspladsen ved Gudme Bibliotek – et stort byttemarked borger til borger. Byd ind på en stand ved at skrive til jeanette.vaarum.ander- sen@svendborg.dk

 

Gudme Bibliotek er bare så skønt et sted at være og vi er glade for at I vil være der sammen med os.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment