Fem nordiske spillemænd - og kvinder giver koncert i Folk for Folk

Nu kan du opleve et meget spændende musikalsk møde i Folk For Folk

 

10 2210 kystnært

Traditionel nordisk kystmusik i nye klæder. KYSTNÆRT er et kunstnerisk samarbejde mellem den prisvindende finsk-/dansk-/svenske folkemusikgruppe Floating Sofa Quartet og den prominente norske hardangerfele-spiller Guro Kvifte Nesheim. I projektet mødes fem spillemænd- og kvinder fra fire nordiske lande for at dykke ned i deres fælles musikalske traditioner fra de nordiske kystregioner. Der er tale om migrerende musik uden “fast adresse”. Melodier som har rejst vidt og bredt og formeret sig med søens folk på Skagerak, Kattegat, og Østersøen. Stig ombord og flyd med!

 

KYSTNÆRT på YouTube


I snart ti år har Floating Sofa Quartet (FSQ) arbejdet med nordisk folkemusik på tværs af landegrænserne, og de har efterhånden markeret sig som én af de fremmeste yngre grupper på den internationale folkemusikscene. Visionen har altid været at belyse de nordiske landes traditionelle forskelle og ligheder, og samtidig skabe musik som både bevarer og fornyer den nordiske kulturarv. For dette arbejde modtog kvartetten bl.a. en Danish Music Award for albummet “Neighbourhood” som vandt prisen som Årets Folk Udgivelse i 2019. I begrundelsen stod der bl.a.: “Alle er de betagende instrumentalister, og kendes for tilsammen at levere et formidabelt sammenspil og en nærværende liveperformance når de turnérer rundt.

Prisen gives for med indlevelse, inderlighed og på et højt kvalitetsniveau at skabe personlige fortolkninger af såvel traditionel musik som egne kompositioner.

 

 

Idéen til KYSTNÆRT-projektet opstod i forbindelse Showcase-festivalen Folkelarm i Oslo 2021, da den fremragende unge “fele”-spiller Guro Kvifte Nesheim – af pandemiske årsager – måtte springe til som vikar for FSQ’s faste violinist Clara Tesch. I mødet med Floating Sofa Quartet blev Guro inspireret til at udforske et ganske særligt repertoire af violin- og hardangerfele-melodier fra Agder-regionen på Norges sydkyst; et repertoire som hun har haft med sig fra barnsben, men aldrig har dyrket nærmere.

KYSTNÆRT-koncerten tager således udgangspunkt i Agder-musikken, med afstikkere til bl.a. Læsø, Bornholm, Bohuslän, Skåne, Østerbotten, Korpo og Ålandsøerne. Musikken er instrumental og traditionel, men samtidig vedkommende og tidløs.

floatingsofaquartet.com

 

Guro Kvifte Nesheim: Violin, Hardanger d’amore

Mads Kjøller Henningsen: Traversfløjte, nordisk sækkepibe

Clara Tesch: Violiner

Leija Lautamaja: Harmonika, trædeorgel

Malte Zeberg: Kontrabas

 

Floating Sofa Quartet & Guro Kvifte Nesheim

Entré: 130/180/60

Køb billet her

 

Foto: pressefoto

1 kommentar

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment