Fællesskab og priskrig

AF MARTIN RAMSGAARD

 

Branchen er benhård, og Brugsens moderselskab, Coop, er lige blevet reddet fra at gå konkurs. Tøsingen har taget en snak med Lars Bay Christensen om Brugsen i Landets fremtid.

 

Vi taler meget om Brugsen, fordi den har sine rødder i andelsbevægelsen, og i princippet er kundernes butik. Er det romantik, eller oplever du, at der er en forskel i forhold til andre dagligvarebutikker?

 

– Ja, især sådan en brugs som Landet Brugs, som jo er en selvstændig brugs. Der føler folk et ejerskab af den, og der er en bestyrelse, som har ansat mig. Så på den måde er den anderledes end alle andre butikker. Og det er jo kunderne, der ejer den i sidste ende.

 

Kan du mærke i dagligdagen, at det er sådan?

 

– For mange giver det jo en nærhedsfølelse og et forhold til butikken. Folk er interesserede i, hvad der foregår, hvordan det foregår og hvorfor. De andre butikker læser man jo bare om i avisen og går ikke videre op i det. Men det gør man her.

 

For lidt over fem år siden lå der en anden brugs i Sundhøj. Nu ligger der en Rema1000 og en Netto – og i Svendborg er der nærmest en dagligvarebutik på hvert et gadehjørne. Er der behov for, at der er en brugs i Landet?

 

– Det er der i den grad. Både med den nære tilknytning vi har til folk i området. Vi kører varer ud til syge og pensionister, og så er der behov for at folk kan komme et sted, hvor der er noget service, og folk kender personalet. Det er også nemmere at være børnefamilie i området, hvis der ligger en brugs, hvor de lige kan hente bleerne om eftermiddagen eller om aftenen. Jeg synes helt klart, vi har en berettigelse.

 

 

Nu har hele Coop-koncernen været i store økonomiske problemer og er lige blevet reddet af OK, og der er blevet lagt en helt ny linje. Det der kommer fra toppen, noget du kan bruge, når du skal have Brugsen i Landet på ret køl?

 

– Jeg kender jo ikke det hele endnu. Det er der ingen, der gør, bortset fra nogle enkelte i toppen. Men der bliver lagt et pres på leverandørerne for lavere priser, og det er jo noget af det vi slås med, så jeg er sikker på, at det kommer os til nytte, at der er nogle kompetente folk i hovedkvarteret.

 

Har du tiltro til at Coop kan vinde priskrigen? Der er jo mange spillere på markedet.

 

– Ja, det er der. Vinde den kan vi måske ikke, men jeg er sikker på, at vi kan få uafgjort med nogle af de andre. Jeg er sikker på, at der også er noget, der hedder Coop og DagliBrugsen om fem og ti år.

 

Hvad gør du konkret her i butikken for at vende økonomien rundt og få flere til at handle i Landet?

 

– Der er mange ting. Men når vi nu snakker priser, så har jeg sænket priserne på over 500 varer her i butikken. Vi kommer nok ikke altid ned på niveau med de billigste af vores konkurrenter, men folk skal vide, at vi har de rigtige priser, og det har vi nu. Så er vi også mere aktive på de sociale medier, end vi har været før, og det kan vi se giver flere kunder. Der er i hvert fald flere, der går gennem kassen. Det virker så småt, men det er et langt træk. Det er ikke noget man gør på hverken en måned eller tre.

 

Nu har du været her i knap tre måneder. Kan du se tegn på at det vender?

 

– Jeg kan se små positive tendenser, så jeg tror på, at det er ved at vende. Vi har nogle fine tal for den seneste måned, og når vi ser fremad, ser det faktisk fornuftigt ud.

 

Nu er der jo traditionelt mange sociale og kulturelle arrangementer i Brugsen-regi i Landet. Fællesspisning, katten af tønden og vælgermøder. Skal der stadig være det?

 

– Det fortsætter som hidtil. Det er jo klar en del af vores brugs` DNA. Men det er lagt over til bestyrelsen. Jeg koncentrerer mig udelukkende om driften, og bestyrelsen står for de sociale arrangementer. Selvfølgelig kommer jeg og deltager i arrangementerne, men jeg har fuld fokus på butikken og driften.

 

Hvis du ser fem år frem, hvilken rolle har Brugsen i Landet så for lokalområdet?

 

– Jeg tænker, vi har den samme rolle som i dag. Vi skal stadigvæk koncentrere os om det nære og være på fornavn med kunderne. Forhåbentlig er der mange nye kunder, som vi også har lært at kende. Hele branchen er jo omskiftelig, så om den nu heller Dagli`Brugsen eller noget andet, det ved jeg ikke. Men selve butikken vil fungere, som den altid har gjort. Jeg skal først pensioneres om 19 år, og jeg regner ikke med at skifte job.