Er tiden løbet fra den traditionelle lokalpresse?

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Ansvarshavende redaktør – Sydfynske Media

 

Den sidste søndag morgen i 2024 tilbragte jeg i godt selskab med friskbrygget kaffe og Berlingeren. En god start på dagen, i hvert fald for mig. For de 139 kr. om måneden, jeg betaler for et digitalabonnement på Berlingske, er godt givet ud for den viden, jeg får fra ind- og udland. Det kunne såmænd også være et abonnement på Politiken, Weekendavisen eller Jyllands-Posten, hvilket jeg ind imellem også benytter mig af. Det er jo det, som er fantastisk ved at leve i et demokrati med pressefrihed og mediernes ret til at bringe journalistik, opinionsytringer og meddelelser uden sanktioner, at vi som læsere frit kan vælge, hvor vi ønsker vores nyheder fra.

 

Lokale nyheder er selv sagt af en anden karakter og med en mere snæver læserskare. Et præsidentvalg i USA trækker flere læsere end et menighedsrådsvalg på Tåsinge. Naturligvis.
Men sammenhængskraften er afgørende for, at vi kan skabe samhørighed mellem individerne og forskellighederne i vores samfund, og her spiller de lokale medier og nyhedsformidlere en vigtigere rolle end nogensinde før. Spørgsmålet er, om tiden er løbet fra den traditionelle og etablerede lokalpresse, som støt og sikkert er blevet snigløbet af tech-giganterne.

”Den lokale sprøjte” er i frit fald stort set over hele landet, hvor især ugeaviserne styrtbløder og mister både læsere og annoncører. I 1997 læste 90 procent af danskerne en ugeavis ugentligt – i 2023 var tallet nede på 46 procent. I samme periode var ugeavisernes annonceomsætning på 2 milliarder kroner årligt. I 2022 var omsætningen faldet til 731 millioner kroner (Kilde: Danske Medier).

Jysk Fynske Medier er Danmarks næststørste privatejede mediekoncern med ca. 1.700 medarbejdere og dækker hele landet. I 2023 tog de konsekvensen af de faldende annonceindtægter og lukkede 11 ugeaviser. En udvikling, som uden tvivl fortsætter, og inden for en overskuelig fremtid bliver ugeavisernes og dele af lokalpressens endeligt.

Men hvor er det så, at vi danskere får vores lokale nyheder fra?

To ud af tre danskere har sociale medier som en af deres primære nyhedskilder, men blot fire procent har sociale medier som deres eneste primære nyhedskilde. Det fortæller rapporten Danskernes brug af de sociale medier som nyhedskilder, foretaget af Digital Democracy Centre ved Syddansk Universitet, som beskæftiger sig med, hvordan digitalisering, algoritmer og AI påvirker centrale aktører i den demokratiske proces.

 

Man får hurtigt ondt i tommelfingeren af at scrolle hen over skærmen på sin smartphone på Facebook eller andre sociale medieplatforme. Og jeg skal hilse at sige, at der er langt mellem nyheder af lokal karakter. Det meste indhold er irrelevante annoncer eller opslag om lokale begivenheder. Sidstnævnte er interessant, for det giver mig et billede af, hvad der rører sig i lokalområdet. Annoncerne har som oftest ingen lokal interesse og er derfor ligegyldige.
Ikke desto mindre har de store internationale tech-giganter som Google og Meta erobret godt halvdelen af det danske annoncemarked og bestemmer i stigende grad, hvad danske mediebrugere har adgang til. Det siger sig selv, at det vil være nytteløst at kæmpe mod disse kræfter.

 

Men hvorfor er det vigtigt, hvor vi får vores nyheder fra? Og hvad der er godt nyhedsstof? Når alt kommer til alt, så må det vel være den enkelte, som afgør, hvor der giver mening at holde sig opdateret.

 

Som ansvarshavende redaktør ved Sydfynske Media er det min opgave og mit ansvar at sikre den lokale forankring i de nyheder, vi formidler til hele Sydfyn. Det er ingen let opgave – men det er heller ikke en umulig opgave. Både jeg og mine kollegaer på redaktionen og i annonceafdelingen tror på, at der ikke nødvendigvis behøver at være fuldstændig vandtætte skotter mellem det, vi laver. Når alt kommer til alt, så er vores kunder også vores eksistensgrundlag. Vi er selvfølgelig ikke til salg, og man kommer aldrig til at kunne betale sig til fake news eller lignende, som fremmer ens egne interesser på baggrund af disinformation. Men vi er heller ikke totalt sneblinde overfor den verden og den virkelighed, vi befinder os i.
I stedet ser vi mulighederne ved lokale samarbejder på tværs af de mange aktører, som udgør lokalsamfundet. For eksempel da vi først på året præsenterede det helt nye og gratis medie, langelandtidende.dk, på Langeland, som allerede efter første udgivelse blev en både redaktionel og kommerciel succes. Samme format udgiver vi på Tåsinge og Thurø med magasiner på glittet papir husstandsomdelt på begge øer. Produkterne bliver taget utroligt godt imod og har gjort det i flere årtier, så i 2025 udvider vi med flere magasiner fra lokalområderne på Sydfyn.
Vi påstår ikke at have opskriften på ’fremtidens lokalmedie’, men når vi skal navigere på en markedsplads mellem de etablerede og i en vis grad konservative medier og de nye spillere i form af de sociale medier, som med hver sin dagsorden kæmper om de samme læsere og annoncekroner, må vi dog i alt beskedenhed tillade os at sige, at vi nok har fat i noget af det rigtige.

 

Måske vi ligger, som vi har redt, og tiden kalder på selvransagelse i medieverdenen. Har medierne været for elitære og bedrevidende i for mange år, og som følge heraf mistet jordforbindelsen til lokalsamfundet?

 

Lokalmediernes vigtigste opgave er at lytte og formidle – ikke nødvendigvis med den konstante søgen efter hullerne i osten og med det kritiske søgelys stillet skarpt i enhver henseende. Det betyder ikke, at lokalpressen ikke skal forholde sig kritisk og objektivt og bide magthaverne i haserne, når lokale forhold udfolder sig i lokalsamfundet og tæt på læserne. Selvfølgelig skal vi det. Men skal vores lokalmedier være konkurrencedygtige og have sin eksistensberettigelse i fremtiden, så bør vi i langt højere grad møde lokalbefolkningen i øjenhøjde og lytte til deres historier.

 

Godt nytår og på gensyn i 2025