Dybendals Før Festival på Torvet varmer op til Ø Festival på Rue Mark

Værtshusholder Rikke Petersen holder fast i For Festival, fordi Torvet er perfekt til det
IMG_6580

AF ERIK JØRGENSEN

 

Musikken spiller, og publikum hygger sig ved bordene på Torvet i Rudkøbing.

Stamværtshuset Dybendal holder fast i traditionen med Før Festival, som optakt til Ø Festival på Rue Mark i den kommende uge. Lørdag eftermiddag er The Edisons på scenen.

The Edisons er på scenen med veloplagt musikalsk underholdning…

 

Og det er ikke kun de lokale, der kigger forbi, de musikalske lokketoner får  også udenøs familie og gode venner, turister og trofaste “stamkunder” fra Tåsinge og Sydfyn til at sætte kryds og flueben i kalenderen.

Traditionen med før festival går mange år tilbage, som et tilløb til Langelandsfestivalen, fordi byens værtshuse, handelsstandsforening, jazzklub og SuperBrugsen ville bidrage til den gode stemning med “opvarmning musik” på forskellige scener rundt om i byen – antallet af scener er dog reduceret gennem årene. Og Langelandsfestivalen er gået konkurs.

 

Familiehygge på Torvet

 

Dybendal holder dog fanen højt, og Før Festivalen på Torvet har så at sige overlevet, at Langelandsfestival er gået konkurs to gange, henholdsvis i 2006 og 2023. Står det til værtshusholder Rikke Petersen, så bliver Dybendal ved med at arrangere musik på Torvet, fordi det er populært og samler folk, også selv om det ikke skulle lykkes for Ø Festival at holde stand som afløser på Rue Mark efter Langelandsfestivalen.

– Torvet er perfekt til det, jamen, det er det. Så det bliver vi ved med, siger Rikke Petersen.

 

Dybendals Før Festival på Torvet varmer op til Ø Festival på Rue Mark
Video: Erik Jørgensen

 

Før Festival på Torvet:

Fredag d. 19/7 

20.00: Be Bob a Lula 

 

Lørdag d. 20/7

14.00: The Edisons

20.00: Dust n’ Bones 

 

Søndag d. 21/7

14.00: Leo Adolph 

20.00: Live Wire 

 

Mandag d. 22/7

14.00: The Champion

20.00: Karl Hermans Trio 

 

Tirsdag d. 23/7

12.00: Marius

16.00: Bandit

20.30: Cheif 1

 

 

Foto: Erik Jørgensen

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment