BørneKulturFestival på Langeland er klar til takeoff

Her vil være både stjerner fra DR Ramasjang og lokale stjerner fra Langeland, når der for 11. år er BørneKulturFestival på Langeland i efterårsferien.
Børnekulturfestival

 

Igen i år vil der være et hav af oplevelser og aktiviteter for børn, når Langeland Bibliotek for 11. gang inviterer til BørneKulturFestival.

Man kan opleve børneteater, stjerner fra DR Ramasjang, bil-koncert, cirkusforestilling, kunstværksteder og en helt masse andet. Og så skal det fejres, at selveste Emil fra Lønneberg fylder 60 år i år. Det bliver med masser af kage, snitteværksted, højtlæsning og fødselsdagssang med Katrine Bille fra DR Ramasjang.

Også SHORES  er på programet i år, når kunstneren MOMLIS fra Bagenkop, som bla. samarbejder med de lokale fiskere, besøger biblioteket, hvor børnene kan lave fisketryk med ægte fisk. Der kan også laves krabbekunst af genbrugsmaterialer sammen med kunstneren Ann-Kerstina.
Sigurd Barret og Oda Omvendt kommer på besøg og det gør Mek Pek’s A abe trio også.

– Der er jo mange kendisser på programmet, så husk at købe billetter, lyder opfordringen fra Maria Kastrupsen som er ansvarlig for BørneKulturFestivalen og børnebibliotekar ved Langeland Bibliotek

Køb billetter her

 

Bio Langeland er også med – naturligvis. De giver en gratis popcorn til alle børn der deltager i BørneKulturFestivalen, når de skal ind og se enten Børnene fra Sølvgade eller Den Vilde Robot

– Når børnene deltager i et af arrangementerne ved BørneKulturFestivalen, så får de et gavekort i hånden, som så indløser en lille og lækker gratis popcorn til en af de to film, siger Signe Madsen som er næstformand i Langelands Biografforeningen.

 

Hvad er en BørneKulturFestival?
Børnebiblioteket på Langeland har samlet en masse gode tilbud til børn og fyldt hele efterårsferien med teaterforestillinger, workshops og kreative værksteder, konkurrencer, gøgl, guidede ture, koncerter, interessante foredrag og meget meget mere.

 

Følg med i de mange aktiviteter på Langeland Bibliotek’s Facebook side

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment