Atomraketter i Langelandsbælt og bal på kroen
AF PER VINCENT
En lys og mild aprilaften i 1957 gik en af vagterne sin runde, som han plejede, da han fik øje på en skygge, der bevægede sig i nærheden af en af 40 mm luftværnskanonerne.
Han gik nærmere og råbte efter personen et par gange, og da der ikke kom noget svar, begyndte soldaten at skyde. Personen forsvandt ud af området og blev aldrig fundet.
Under en voldsom snestorm året efter opdagede vagterne to mænd, der forsøgte at kravle over hegnet for at komme ind på fortets område. De stak af på en motorcykel, da vagterne skød efter dem, og de forsvandt i snestormen. De blev heller aldrig fundet.
Den Kolde Krig på Langeland
Langelandsfortet er fyldt med historier om spioner og sovjetiske diplomater på ´ferietur´ i området, og i aviserne blev der skrevet om landsætning af spioner på de danske kyster.
Det var Den Kolde Krig, fjenden var østblokken, og Danmark havde brug for kystbevogtning, så regeringen byggede blandt andet Stevnsfortet og Langelandsfortet. I september 1953 blev flaget hejst over Langelandsfortet, fra da af blev al skibstrafik til og fra Østersøen overvåget og var inden for skudvidde af de store 150 mm kanoner.
Da jerntæppet delte Europa i to efter Anden Verdenskrig, blev Danmark en frontlinjestat, og hvis der blev krig, skulle Langelandsfortet opdage og ikke mindst beskyde og ødelægge den sovjetiske østersøflåde på vej op gennem Storebælt.
Fortet var i alarmberedskab flere gange, og krigsstemningen kom uhyggeligt tæt på. Under Ungarnskrisen i 1956 sov de værnepligtige i kanonstillingerne med uniformerne på, og de gravede skyttehuller.
Der er en halv snes bunkere under jorden på fortet, den vigtigste er O-bunkeren. Kampene på Langeland skulle dirigeres fra O-bunkeren, der blandt andet var udstyret med radar og plotteborde og en meget enkel form for computer, der korrigerede kanonerne. Bunkeren var bemandet døgnet rundt, lige indtil Langelandsfortet lukkede i 1993.
Det var alvor.
M/S Krasnograd
Langelandsfortet kom også til at spille en vigtig rolle under Cubakrisen i 1962, da verden var på randen af en atomkrig.
Fortets 600 soldater var i alarmberedskab, mens russerne, måske, sejlede atomraketter gennem Langelandsbælt, og stemningen var højspændt i oktober 1962. Den 22. havde USA´s præsident John F. Kennedy truet russerne med konsekvenser, hvis de ikke fjernede raketterne fra Cuba, og to dage senere kunne Langelandsfortet så meddele NATO, at det sovjetiske skib M/S Krasnograd med militært udstyr ombord var vendt om på sin vej til Cuba og sejlede tilbage mod Østersøen. Efter det kom syv skibe mere, og krisen var overstået.
Fiskersmæk til marinerne
De mange hundrede marinesoldater på Langelandsfortet havde selvfølgelig også fri ind imellem, og de satte deres præg på det lokale liv.
De cyklede til Humble Bio, gik ture i Bagenkop og til onsdagsbal i Ørstedspavillonen i Rudkøbing. Om lørdagen var der bal på Ristinge Hotel, og Gunnar Langelykke, der var på fortet i 1955-56, fortæller, at soldaterne ikke var så populære på Langeland. For eksempel kunne de ikke vise sig på Bagenkop Kro, hvis de gjorde, fik de smæk af fiskerne, der var bange for, at marinerne skulle løbe med deres piger. Han husker også, at ´vinteren var meget øde på Sydlangeland´.
Allerede i 50´erne opstod der en fastelavnstradition med tøndeslagning på fortet. 2-300 børn blev mødt af udklædte marinesoldater, og fortet var også med, når der var pengeindsamlinger på børnehjælpsdagene, og om sommeren var der feriebørn. Så var soldaterne legeonkler.
Koldkrigsmuseum
I dag er Langelandsfortet, ´Knytnæven mod øst´, en interessant seværdighed som koldkrigsmuseum. Bunkerne er der endnu, O-bunkeren med kommandocentralen ser ud, som den dag den blev lukket, der holder en russisk MIG-jager i en af hangarerne, og man kan komme ombord i ubåden ´Springeren´. Man kan se kanonerne og prøve en tur i en PMV og ikke mindst lære en masse om Langeland og Sydfyn under Den Kolde Krig, der var tæt på at blive varm.
Oplysningerne i denne artikel er hentet fra museumsinspektør Peer Henrik Hansens bog ’Langelandsfort – fra kampanlæg til national seværdighed.
