En klode bliver skabt

Et guddommeligt monumentalt værk opføres i november
hovedfoto

AF TORBEN WAHLSTRØM

 

Vester Skerninge Sangkor giver et fornemt og unikt bidrag til fejringen af komponisten Anton Bruckner fødsel for 200 år siden. Sammen med et ensemble på syv musikere – en stryger kvartet plus en basun trio opfører de hans requiem. De opfører det tre gange. I Vor Frue Kirke i Svendborg, i Ollerup Kirke, og i Rudkøbing Kirke så der bliver rig lejlighed til at høre dette sjældne værk.

svendborgtidende.dk har besøgt korets leder Jakob Hedegaard på hans fridag og blev hjerteligt modtaget af en hundehvalp og hans lille søn på bare to år. Interviewet fandt sted ved frokostbordet og blev bevidnet af en flere kilo stor økologisk gedeost fra Ringkøbing og en hel lufttørret skinke af egen import fra Spanien. Vester Skerninge Sangkors dirigent kender til kvalitet også på det gastronomiske område.

Jacob Hedegaard

Jakob Hedegaard  

Hvorfor har koret valgt at arbejde med Bruckners Requiem?

Ja, hvorfor lige Bruckner. Jeg har altid været vild med Bruckner. Han er en fantastisk komponist. Jeg kan huske, da jeg gik på kons’ i Århus og kørte med nedrullede vinduer på de smalle gader inde i Århus med Den Syvende Symfoni på fuldt drøn. Den buldrede løs, og satte alt andet, hip – hop og så videre, der blæste ud fra diskotekerne, skakmat. Der er noget guddommeligt monumentalt over Bruckner. For mig er det ligesom en klode, der bliver skabt. Det er så urokkeligt.

Men han har lavet andre korværker. Hvorfor lige Requiem?

Han har lavet fire motetter, der er berømte, hvoraf Locus iste er blevet et hit. Mange kor af et vist format synger den, hvorimod de andre er sværere og kræver noget mere, men det er jo akapella satser. Jeg synes, det er interessant at arbejde med større værker, fordi man får en sammenhæng i tingene. Det kender man fra historiefortælling, hvor tingene hænger sammen. Det giver en dybde og tilfredsstillelse.

Vester Skerninge Sangkor er kendt for at synge store værker

Denne holdning bekræftes af flere kormedlemmer blandt andre Vagn, der synger tenor:

– En af de ting, der trak ved Vester Skerninge Sangkor var netop at her kunne man komme til at synge nogle af de store værker, som ofte har været en stor fornøjelse at deltage i. Bruckners Requiem er en stor udfordring, som jeg ikke har sunget før. Hans tonesprog er noget anderledes end de gamle mestre som Mozart og Bach., som er noget af det vi har sunget før. Jeg har sunget i koret i 25 år. Det var Leif Lauritzen der opfordrede mig til at komme med, og det har jeg bestemt ikke fortrudt. Det giver en dejlig ro i sjælen at synge i kor.

Knud Madsen

Knud Madsen

 

Og en anden tenor, Knud Madsen siger:

– Det er spændende at blive en del af Bruckners musikunivers, at lære stoffet og være med til at formidle det sammen med et orkester og dygtige solister- det bliver en super oplevelse i tre skønne kirkerum, Vor Frue Kirke i Svendborg, Ollerup Kirke og Rudkøbing Kirke.

 

Et requiem står øverst i den sakrale musik
Jakob Hedegaard fortæller mere om Bruckners Requiem?

– Det er et ungdomsværk. Han var vel en 25 -26 år, da han skrev det. Og hvis man nævner dette værk for musikkendere, er der ikke mange, der kender det. Heller ikke jeg anede at Bruckner havde skrevet et Requiem, før jeg begyndte at grave i det. Jeg kiggede i gamle værkfortegnelser og pludselig stod der Bruckners Requiem. Jeg havde hørt alle hans symfonier, men aldrig hørt om hans requiem.

Hvorfor tror du det? Er det ringe kvalitet eller er det for svært?

– Kvaliteten fejler ikke noget. Men alle kunstnere udvikler sig gennem et liv og jo ældre Bruckner blev, jo mere Bruckner er han blevet, jo mere ham er det blevet, jo mere originalt. Det her er et ungdomsværk. Mozart skrev sit requiem som det sidste han lavede. Ja, der er der byttet om på rollerne.
Ikke desto mindre, så er Bruckner meget inspireret af Mozarts værk. Den måde han opbygger satserne på. Det er jo forskelligt, hvad man vælger. Her tager han udgangspunkt i Mozarts med tonearter og taktarter. Det er tydeligt at han har spejlet sig i Mozarts værk.


Nu har Vester Skerninge Sangkor lige opført Mozarts Requiem. Er det på grund af denne spejling, at du vælger at I nu opfører Bruckners?

– Ja, det kan man sige, men jeg har ikke sådan en angst for at lave mere end et requiem. Ofte så er det jo der, at komponister topper med deres gejstlige værker. Der er et eller andet, der står allerøverst i denne sakrale fortælling af musikken. Jeg undersøgte videre og fandt at det var et relativt kompakt værk på ca. en halvtime og besætningen syntes jeg også var meget interessant. Ofte laver man jo en transskribering af orkesterstemmerne for orgel eller klaver, men her ledsages koret af en stryger kvartet sammen med en basuntrio. Der er 7 musikkerer. Det er jo et kammerorkester, og det gør at det er økonomisk realiserbart og også at det musikalsk bliver meget mere spændende, end hvis det bare var et orgel eller et klaver. Forstå mig ret, det kan være udmærket, men der kommer andre farver frem, når man får flere instrumenter på. Kombinationen af at man har en kammermusikalsk besætning til et romantisk værk er meget særligt.
Normalt hænger det sammen at jo tidligere du er i musikhistorien, jo færre instrumenter, især romantikerne udvider og udvider, mere og mere, vildere og vildere, men nu kan vi lave et romantisk værk med en kammermusikalsk besætning. En stryger kvartet er bare lækker og så her – at få tre basuner på, det giver en solid bund og nogle dynamiske muligheder, som et orkester på syv normalt ikke kan honorere. På den måde kommer koret til at fylde mere. Strygere er et perfekt akkompagnement til stemmer, fordi de kan intonere meget mere præcist i forhold til klaver og orgel.


Hvordan kan det være at Vester Skerninge Sangkor synger sådanne store klassiske værker?

– Der er en historik med det. Koret har fået det ind med modermælken. Koret er mere end 50 år gammelt og har altid sunget et seriøst klassisk repertoire af høj kvalitet. Nu er fokus nok kommet på større værker de senere år under min ledelse.


Hvor længe har du været deres leder? –

Det har jeg været i 12 år, og det er nok fordi jeg i bund og grund finder det meget interessant at lave disse værker. Den fordybelse det giver at dykke ned i så mange lag og så mange forskellige satser i en komponist, altså i et værk. Det tiltaler mig, den fordybelse, den seriøsitet det giver i et sådant arbejde, fremfor at tage lidt her og hist. Det kan også være spændende, men det andet udvikler på et andet niveau, og Vester Skerninge Sangkor er et folkekor, der arbejder professionelt og endda selv kan stille op med solister.


Hvordan det? Hvad udvikler det i et menneske at stå og synge i disse fantastiske klange og stemmer?

– Det må du spørge koristerne om, men for mit vedkommende som dirigent sætter det en seriøsitet i tilgangen til det, og så snart man har det til i tilgangen til musik, så bliver musikken bare større end hvis vi bare nusser den på overfladen. Men jo, det er et krævende værk, selvom det er relativt kompakt for et requiem….vi kommer jo op på det høje b, alle folkekor ville jo melde pas på sådan noget for det er for krævende rent teknisk. Koret arbejder alvorligt med at lære teknikken og så bliver man ved indtil man kan det. Der er meget godt i vente, og vi glæder os til koncerterne.


Et andet medlem af koret, Dorte, der synger alt, fortæller at hun er rigtig glad for at være i koret. Hun synes at det er spændende at indøve værket og især er det spændende, at der er et ensemble med. Det er vanskelige noder, jeg vil hellere synge Bach og Händel, men det skaber et stærkere fællesskab at forsøge sig med nyt og sværere stof, fortæller hun.

Bruckners Requiem har været opført to gange i Danmark og begge gange i Jylland engang i 50érne. Det er underligt for Bruckner er en af de fire store B´er: Back, Beethoven, Brahms og Bruckner. Nu fejrer vi hans 200 år fødselsdag med hans dødsmesse. Så er ringen sluttet.

Nu bringer Vester Skerninge Sangkor det til Fyn og du kan høre det ved tre lejligheder:
Svendborg Vor Frue Kirke lørdag d. 2. november kl. 16.00
Ollerup Kirke, tirsdag d. 5. november kl. 19.30
Rudkøbing Kirke søndag d. 10 november kl. 15.00

 

Foto: Knud Madsen og Torben Wahlstrøm

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment