Stregerne er sat – nu venter de på staten
AF MICHAEL LORENZEN
Alle stregerne til det store kystprojekt Shores Langeland er sat, og alle delelementerne ligger nu hos den statslige myndighed Kystdirektoratet, som skal behandle dem. Før dette er sket, vil der ingen fysiske bygninger komme op.
Det er ganske bevidst, for man vil være helt sikker på, at der ikke kommer noget i vejen. Lige nu må man derfor afvente.
– Uden at træde nogen over tæerne kan vi konstatere, at der er en forholdsvis lang sagsbehandlingstid hos Kystdirektoratet, og vi vil have det hele på plads, før vi går i gang med noget. Hvad nu, hvis Kystdirektoratet siger nej til noget eller foreslå ændringer det ene sted? Så vil det også påvirke den samlede økonomi, siger projektleder Thomas Røddik Konradsen fra Shores Langeland.
– I tidernes morgen havde vi håbet, at vi kunne gennemføre Shores etapevis, men det gør man jo heller ikke selv, hvis man et byggeprojekt derhjemme, med en økonomi, der nu engang er, som den er, tilføjer han.
Blandt andet er den del, der kaldes boardwalkning i Bagenkop tænkt placeret i et område, der er omfattet af fredning. Så det vil kræve en dispensation.
Det er Loop Architects fra Aarhus, som har udarbejdet det omfattende projektforslag, som alle kan se på Shores Langelands hjemmeside, og lige nu er det Arne Birk Arkitekter i Svendborg, som man har indover med rådgivning og andet i forhold til myndigheder. Før spaden stikkes i jorden, skal Arne Birk Arkitekter også hjælpe med indhentning af tilbud til de forskellige projekter.
Frygtet sygdom spiller ind
Den frygtede og voldsomme corona-pandemi har heller ikke gjort noget godt for Shores Langeland. Da den hærgede allermest, gjorde det forberedelserne mere vanskelige, end det ellers ville have været tilfældet.
Et andet element gælder den del af Shores, der handler om de såkaldte ”dødsspring” og skal foregå i bassinet i det gamle Kielerfærgeleje i Bagenkop. Det har krævet en lokalplan, som nu er på plads, men er påklaget til Planklagenævnet. Ingen ved, hvornår afgørelsen kommer herfra og selvsagt heller ikke, hvad resultatet vil blive. Som regel går der et par år.
Men selvfølgelig kan man fortsætte arbejdet på andre fronter.
– Alt andet ved siden af det rent fysiske har vi kunnet arbejde videre med, og mange vandbårede aktiviteter kan godt eksistere alligevel, mens vi venter på at få etableret faciliteterne, understreger Thomas Røddik Konradsen.
– Alle faciliteter vil rumme offentlig adgang, men der kan nogle steder knyttes en klub eller forening som ansvarlig. Det gælder blandt andet ”Springet”, hvor den landsdækkende klub High Diving Denmark får til huse, men hvor alle andre også må bevæge sig de helt op til 17 meter op på en platform, hvis ellers Shores Langeland får tilladelsen.
En anden facilitet, kaldet ”Dækket” med beliggenhed i Rudkøbing, får Ørstedskolen som ansvarlig.
Økonomien er på plads. Flere fonde har sat en frist på for etableringen af det, der gives støtte til, men Shores Langeland har været i kontakt med dem og redegjort for situationen, så Thomas Røddik Konradsen er fortrøstningsfuld i forhold til, at der er forståelse hos fondene.
Og imens er der flere forløb i gang, hvor man gør brug af Langelands udstrakte kystlinje. Projektlederen nævner blandt andet saunagus eller ”Træk vejret Langeland”, som er et tilbud til elever i 10. klasse fra ungdomsskolen og Langelands Efterskole.
– Vi troede i vores fordomsfuldhed, at mange af de unge ville stejle i blufærdighed og ikke ville være med, men der blev vi gjort til skamme. De har ingen problemer haft med at gå i vandet og sidde i sauna sammen med klassekammerater og gennemføre øvelserne. ”Møgdage” er blevet til fantastiske dage, har vi hørt, fortæller Thomas Røddik Konradsen.
Der gennemføres også undervisning i SUP (stand up paddling) i samarbejde med Mikkel Pagh, der ejer Small Board School, og der er uddannet havguides i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Skovsgaard om livet under overfladen.
Dertil kommer efteruddannelse af lærere til svømmeundervisning og elementært kendskab til at være i havet.
Flere og flere aktiviteter i tilknytning til Shores finder vej til folkeskolen, som også finder midler til det.
– Det giver jo god mening. Når man bliver født og vokser op et sted, hvor der aldrig er mere end fem kilometer til kysten, så er det da bare med at gøre brug af de muligheder, som naturen stiller til rådighed, betoner projektlederen.
FAKTA
Shores Langeland har tilsagn fra en lang række fonde, lige som kommunen selv finansierer en del. Også på finansloven er der afsat midler.
Nordea Fonden giver 12,4 millioner kroner, og der er afsat én million til aktiviteter i tre år.
Lokale- og Anlægsfonden giver 6,859 millioner kroner.
Langeland Kommune har afsat 5,8 millioner kroner.
AP Møllerfonden vil bidrage med fem millioner kroner, og der er afsat en halv million kroner på finansloven.
En lang række virksomheder og organisationer har desuden tegnet partnerskaber med Shores Langeland.
Projektet får 10 såkaldte hotspots, fordelt over hele øen og med fokus rettet mod en eller – i de fleste tilfælde – flere aktiviteter de enkelte steder.
